Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

X4A165284Humor (►pathologisk) Situation.

En religieus Taler taler over ►Evangeliet om Lilierne og ⓘ Fuglene,Fuglene,] , først skrevet Fuglene. at selv den ringeste Lilie er deiligere end Salomo, 196 og han gjør Anvendelse deraf paa det at være Msk til salig Trøst for selv den ⓘ elendigsteelendigste] , først skrevet ed af alle.

Han har i ►Pathos naaet Culminationen. Da minder han ⓘ ►om hiin om hiin ] , < om, at hiin Fortolker, der siger, at Keiserkronen voxer vild i hine ⓘ Egne ogEgne og] , ændret fra Egne, som siger det for at forklare Evangeliet. Taleren udbryder (idet Pathos ligesom springer): det maa være et Asen den Fortolker – og Taleren brister i Graad, saa han ikke kan fortsætte strax.

Han vender sig bort et Øieblik. Derpaa tager han atter Ordet og siger: Tilgiver, min Stemning overvældede mig. Men det er dog ogsaa frygteligt! Vi Msker have en hellig Skrift; vi sige, at det er Guds Ord, som de ogsaa ere ►disse livsalige Ord. Saa hitter vi Msker paa, at der behøves en Fortolker – og saa kommer der en saadan Fortolker! Det maa være et Asen! Taleren kommer uvilkaarligt til at lee. Han vedbliver: ⓘ ja,ja,] , ændret fra tilgiver, men man kan egentligen lige saa godt lee deraf som græde derover.

Dette er pathologisk rigtigt.