Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

NB23:147

#

Afstand.


Engang da var Alt indvortes Kamp og Anfægtelse; om det var Guds Villie, det var Spørgsmaalet; og i den Retning vare alle Forberedelserne: man trak sig tilbage i Eensomhed, fastede, bad o: D.

Nu er Alt udadvendt: Intriguerne florere; det gjælder om at blive nogle Stykker o: s: v:

Satte man saadanne to Individualiteter sammen, de vilde slet ikke forstaae hinanden, den ene vilde slet ikke forstaae hvad det var den Anden var beskjeftiget med.


#