Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

NB23:146

#

Askese.


Det som egl. vor Tid vilde være allertilbøiligst til at opfatte som et Pendant til 👤Don Quixote var: en Asket i gammel Forstand, en Asket der faster og beder, og anklager sig selv for end den mindste syndige Tanke og paalægger sig selv Straf – og saa er vi Alle Χstne!

At En lever fattigt og knebent – naar han ikke har Raad til mere, det forstaaer man (ihvorvel den Tid vistnok snart vil komme, da man ikke forstaaer det, thi han kunde jo see at blive Communist) men dette er slet ikke Begrebet af Askese. Det at Askese er Aands-Diætetik, har religieus Betydning for En selv, det er Det man vilde finde uhyre latterligt – og dog ere vi alle Χstne! Vi ere alle Χstne; og hvis saa En gjorde Alvor af, existentielt at udtrykke det Christelige, saa ville Alle lee, finde at det var en latterlig Overdrivelse, og Manden vilde blive anseet for gal.