Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

NB23:138

#

👤 Tertullian


i sit Trøsteskrift til Martyrer sætter egl. den christelige Frihed saa høit paa Spidsen at han etablerer det Paradox: at man ved at blive fængslet for Χstds Skyld først ret bliver fri. »Fængslet skjænker den Christne hvad Ørkenen skjænkede Propheterne. Herren selv opholdt sig oftere i Eensomhed, for desto friere at kunne bede. Lad os tage Navnet Fængsel bort og sætte Eensomhed istedet.«

Lidt tidligere siger han: Verden selv er et Fængsel, derfor ere I ved at fængsles snarere traadte ud af Fængslet end ind i Fængslet. Betragter Fængslet som et Asyl. Vel er der mørkt i Fængslet, men I have Lyset; og der er Lænker i Fængslet men I ere frie. Den Χstne har ogsaa udenfor Fængslet forsaget Verden, og i Fængslet tillige Fængslet. Ligegyldigt hvor i Verden I end ere, I ere dog udenfor Verden.«

cfr👤Böhringer 1ste D. 1ste Afd. p. 294.