Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

X4A138 ►Jeg kan det ikke anderledes,

det Ord er allerede af 👤►Tertullian. Ordet lyder: Den, som har erkjendt Sandheden, han kan det ikke anderledes, han maa hænge fast ved den.«

cfr.👤Böhringer Die Kirche und ihre Zeugen 1ste D. 1ste Afdl. p. 285.286.

273Her maa man saa igjen lade gl. Fatter 👤►Socrates lidt 171 Ret; thi det er dog i en lignende ⓘ BetydningBetydning] , < Betydning, han gjør det at »forstaae« gjeldende, at nemlig ►Den, der i Sandhed har forstaaet Noget, han gjør det ogsaa, at det at gjøre det er Criteriet paa at have forstaaet det. Dette erkjender man jo ogsaa i alle endelige Forhold. Vilde En ►anprise et Lægemiddel som det eneste sikkre ►Præservativ – og selv ikke bruge det: saa slutter man, det er ikke hans Overbeviisning. Og saaledes overalt. Det er kun dette Besynderlige, at man har hittet paa at i Aandens Forhold skal ►det være saa, at En forsikkrer, at han har en Tro – medens hans Liv udtrykker det Modsatte, og saa skal det dog være nok med den Forsikkring. I alle endelige Forhold bærer man sig heller ikke saaledes ad, man nøies ikke med Forsikkring men seer at lære den Andens 172 Handling at kjende. En Pengemand, der er raadvild om i hvilke Papirer han skal anbringe en Sum – nu han consulerer en anden Pengemand. Lad os antage, at denne forsikkrer i et henrivende Foredrag, at ►3 pc Obligationer er det eneste Sikkre. Maaskee troer saa den anden Pengemand ham; men siger han, jeg vilde dog endnu hellere vide, hvilke Papirer han selv ►anlægger sine Penge i. Faaer han saa at vide, at hiin Pengemand just i den Tid selv kjøber 4 pc., saa tænker han som saa: blæse være med hans Forsikkringer, jeg holder mig efter hans Handlinger; thi hvad han selv gjør, det er hans Overbeviisning.