Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

X4A118 Mit Sigte

er bestandig i Retning af: ►Χstd. er egl. ikke til, nemlig ⓘ existentielt,existentielt,] , < existentielt; hvorfor jeg jo ogsaa kalder mig selv en Digter.

Derfor, for dette Sigtes Skyld, er det mig naturligviis af Vigtighed at ►derivere Alt, der kan vildlede i denne Henseende. ►Man troede en Tid, at det var et speculativt System der behøvedes, det var vildledende; thi saa indrømmes der stiltiende, at vi ere Χstne, at det er ganske vist og i sin Orden, siden det er ⓘ blot etblot et] SKS, et blot et System der behøves. ►Nu vil man reformere Kirken, det er ligeledes vildledende, det er som var det i sin Orden med, at vi ere Χstne. See her er min Forskjel fra ►👤Rudelbach, der blot taler om et lille Partie som han kalder Kirken ⓘ – og– og] , først skrevet o de ere sande Χstne, hvilket Sidste 144 jeg dog ikke engang mener.