Kierkegaard, Søren Journalen NB23

Prosit!


👤Grundtvig tager sig slet ikke iagt for, at det Begreb af [a] Tolerance som nu florerer er: Indifferentisme, det dybeste Affald fra Χstd. – og det vil han ballotere sammen med.

[a] Den Art Verdslighed med at den Geistlige er Excellence o: s: v: er ikke nær saa farlig som denne Verdslighed: at drikke Duus med Skarpretteren.

I en lille Opsats af 👤Franklin »om Forfølgelseslyst i tidligere Tider om Dissenters o: s: v: (hans Liv og Skrifter v. 👤Binzer 2den Deel p. 165 o: fl.) taler han om, at efterhaanden saa kom man da til Erkjendelsen af Tolerance. (ɔ: man blev mere og mere indifferent.)

Denne Tolerance prises saa. I en troskyldig Note til Texten (p. 167) staaer saa: Saa indlysende end denne Tolerance viser sig for den sunde Msk-Forstand, saa var den dog ikke oprindelig en Frugt af Fornuften men – af Handelen. Allerede Portugiserne indsaae, hvor meget Tolerance var i Handelens Interesse – Til Lykke. Jeg troer virkelig, at det er Forklaring: Handel og Skibsfart, og Jernbaner, og hele det verdslige Selskabelige-Venskabelige, i alt Dettes Interesse er Tolerance – den leve!

[b] Og det vil enhver Kræmmer kunne forstaae: at Tolerance er i Handelens Interesse. Og da Verden saa sank saa dybt at vi intet høiere Begreb havde end Kræmmerbegrebet: saa kom Tolerancen op – og det var den forbedrede Χstd.