Uddrag fra Journalen NB23

I sine yngre Dage repræsenterede ... Ur-Ur-Christendommen : se fx 👤Grundtvigs stridsskrifter Om den Clausenske Injurie-Sag, 📌Kbh. 1831, hvor han, s. 15, omtaler sig selv og sine tilhængere som »Hyper-Orthodoxerne og de gammeldags Christne«; Om Daabs-Pagten, Kbh. 1832, s. 15-19, hvor han taler på vegne af »de gammeldags Christne», »gammeldags Christendom« og »den gamle Tro«; og Om Sogne-Baandets Løsning og Hr. Professor Clausen, Kbh. 1834, s. 19f., hvor han forsvarer »den gammeldags Christendom« og »det gamle Kirke-Samfund«. Lignende udtryk for det grundtvigske standpunkt blev også flere gange anvendt under stænderforsamlingens behandling af 👤J. Chr. Lindbergs andragende om præstefrihed og sognebåndsløsning, jf. fx Tidende for Forhandlinger ved Provindsialstænderne for Sjællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne, 1838, 2. rk., Kbh. og 📌Roskilde 1839, sp. 1167, sp. 1170 og sp. 1178 ( 236,8).

I trykt udgave: Bind 24 side 212 linje 14