◄ ved Hjælp af Folket ... mod det Bestaaende : hentyder formentlig til, at især 👤Grundtvig igen og igen taler om og henviser til 'folket', 'det danske folk', dets stilling, dets rettigheder, dets mening osv., se fx »Folket, Folke-Kirken og Folke-Troen i Danmark«, nr. I, i Danskeren ( 212,13), nr. 1, den 4. jan. 1851, bd. 4, s. 1-16, hvor han bl.a. skriver, s. 2: »at Kirken er til for Folkets Skyld og ikke Folket for Kirkens, og at hvad der ovenikiøbet kalder sig selv Folke-Kirke kan aldrig uden klar Selv-Modsigelse paastaae den allermindste borgerlige Ret enten over Folket eller ligeoverfor det«, og nr. II, i Danskeren, nr. 3, den 18. jan. 1851, bd. 4, s. 35-48, hvor han bl.a. andet skriver, s. 38: »Betragter vi nu Folke-Troen i 📌Danmark, som den er, slet omvendt af Munkene i Middelalderen, og siden, foragtet af de Boglærde og Skriftkloge, først længe saagodtsom overladt til sig selv og Ammestuerne, og sidst hjerteløst bespottet og bestridt, da seer vi naturligviis et halvdødt Virvar af de æventyrligste og tit urimeligste Indbildninger, dels af hedensk, dels af papistisk og dels af saakaldt videnskabelig Byrd, saa en Folke-Kirke, der skal kunne optage og oplive det Hele, maatte bestaae af meget ulige og stridige Dele, medens paa den anden Side Navnet 'Folke-Kirke' er den tommeste af alle Titler, naar Kirken ikke i det Hele tiltaler og tilfredsstiller Folke-Hjertet.« Se også Grundtvigs tale på andendagen af Folketingets tredje behandling af lovforslaget om trosfrihed, herunder forslaget til »Lov om Ægteskabs Indgaaelse udenfor de anerkjendte Troessamfund eller imellem Medlemmer af forskjellige Troessamfund« ( 242,25).
I trykt udgave: Bind 24 side 253 linje 22