◄ Paa sidste Rigsdag siger Grundtvig: at han i 40 Aar ... træde ud af Statskirken : sigter til 👤Grundtvigs tale på andendagen, den 6. feb. 1851, af Folketingets tredje behandling af lovforslaget om trosfrihed, herunder forslaget til »Lov om Ægteskabs Indgaaelse udenfor de anerkjendte Troessamfund eller imellem Medlemmer af forskjellige Troessamfund« ( 208,3), under overskriften »84de Møde. Torsdagen den 6te Februar. / (Fortsat.)« gengivet i Rigsdagstidende. Forhandlingerne paa Folkethinget, nr. 322, 1851, »Anden Session«, i Rigsdagstidende. Forhandlingerne paa Folkethinget 2den Session 1850, bd. 3, nr. 317-445, 📌Kbh. [1851], sp. 5119-5125; sp. 5120f.: »Altsaa det er ganske vist, at her er Folk, som føle Trang til en kirkelig Frihed, det vil sige, en borgerlig Frihed for Kirkens Tvang, og for at nævne noget ganske Bestemt, saa see de her for dem en dansk Borger, og de see en af den gamle Statskirkes gamle Præster, og som man siger meget gammeldags Præst, som har stridt hart [hårdt] for alt det Indvendige i Statskirken, men som har i sine 40 Præsteaar baade følt og paastaaet en almindelig Ret til borgerlig Troesfrihed, det har han, og han har selv saa dybt følt Trangen dertil, at han ikke alene har indstændigen bedet den verdslige Øvrighed om Tilladelse til at træde ud af Statskirken, til at træde ud af den i hans Øine rædsomt forvirrede, halvt forstenede og halvt opløste Statskirke«. Denne del af talen er refereret i Fædrelandet, nr. 31, den 6. feb. 1851, s. 124, og i alt væsentligt gengivet i Grundtvigs »Folke-Thinget og Troes-Friheden i Danmark« i Danskeren ( 212,13), nr. 7, den 15. feb. 1851, bd. 4, s. 99-112; s. 104.
I trykt udgave: Bind 24 side 241 linje 36