Uddrag fra Journalen NB23

Bondevennerne : el. Venstre, et selskab, der efterhånden tog form af et parti, og som repræsenterede landalmuen, havde kæmpet for indførelse af demokrati og i Rigsdagen arbejdede for frihedsreformer, ikke mindst landboreformer og kirkereformer. Se fx 👤N. Neergaard Under Junigrundloven. En Fremstilling af det danske Folks politiske Historie fra 1848 til 1866, bd. 1, 📌Kbh. 1892, reprografisk genudg. Kbh. 1973, s. 590: »Partidannelsen paa Rigsdagen foregik langt hurtigere og præcisere end i den grundlovgivende Rigsforsamling. Venstre, under hvilket Navn man omfattede Bondevennerne og de i Begyndelsen talrige Medlemmer, der i Landbospørgsmaalene og i den almindelige Politik stod sammen med dem, havde allerede inden Rigsdagens Aabning lejet sig et 'Klublokale', hvor dets Medlemmer kunde samles og træffe alle fornødne Aftaler, og Centrum fulgte straks Exemplet.« Om 👤Grundtvigs forhold til Bondevennerne, se hans artikel »Danske Rigsdags-Breve«, III, i Danskeren ( 212,13), nr. 13, den 6. april 1850, bd. 3, 1850, s. 193-202; s. 196f., hvor han opdeler Folketinget i to halvdele, 'Bondevennerne' og 'Ubondevennerne', hans betegnelse for 'Centrum', og skriver: »Naar jeg nu skal sige, til hvilken af disse to Sider paa Folkethinget jeg snarest maa regnes, da er det aabenbar til 'Bondevennernes', thi vel har jeg ikke blot tit sagt men troer daglig at vise, at jeg vil ikke høre til noget andet politisk Parti, af hvad Navn nævnes kan, end det politiske Parti, det borgerlige Samfund og Vennelag, som det Danske Folk fra gammel Tid har udgjort, og skal, haaber jeg, med Guds Hjælp, blive ved at udgiøre, saalænge der er kiendelig adskilte Folkefærd, Stammer og Tungemaal i denne Verden; men desuagtet er det dog rimeligt nok og tildeels en følgelig Sag, at en helst stemmer med dem, der stemmer paa en, og Bondevennerne har ikke blot i Præstø stemt paa mig til Rigsdagsmand, mens Ubondevennerne med een Mund stemde imod mig, men de har jo ogsaa i Folkethinget nu to Gange stemt paa mig til Udvalgs-Medlem, mens neppe en eneste af Ubondevennerne gav mig sin Stemme, og det er da ikke meer end billigt [rimeligt], at jeg, saavidt min danske Samvittighed tillader, med største Fornøielse giver Bondevennerne min Stemme.« Også grundtvigianeren 👤F.E. Boisen ( 224m,1) stemte sammen med Bondevennerne. SKs grundtvigianske bror 👤P.C. Kierkegaard var blevet valgt til Landstinget som repræsentant for Bondevennerne, men indmeldte sig den 11. feb. 1850 i Centrums landstingsafdeling, jf. hans dagbog for 1828-50 (NKS 2656, 4o, I), s. 158.

I trykt udgave: Bind 24 side 237 linje 9