Kierkegaard, Søren Journalen NB22 : 1850

↩

X3A653 Samtidigheden med Χstus – det at være Discipel.

Paa de Steder, hvor Χstus selv bestemmer Fordringen saa uendeligt høit, er det i Forhold til ►En, der vilde 55 være Discipel, altsaa selv forlangte at blive det.

Forresten gjorde jo Χstus Velgjerninger mod mangfoldige Syge og Elendige – uden at han forlangte af dem, at de saa skulde forlade Alt og følge ham eller blive Disciple. Saa ►han altsaa ikke fordrede mere end deres Tro og deres Taknemlighed.

Dog maa man huske paa, at Samtidigheden med Χstus altid er en uhyre Anstrengelse.

125Men nu Samtidigheden er taget bort, saa bliver det mildere Forhold (Taknemlighedens, der vel at 56 mærke ikke yttrer sig ved at følge ham efter) let for mildt let ►taget forfængeligt. Derfor bør det indskærpes, ogsaa for at Taknemligheden kan blive desto større, at Maalestokken er det at blive Discipel, kun at man ikke ►forrasker sig og vover dumdristigt, men hvis man ikke er saaledes kaldet, bliver desto taknemligere.

Det er dette, som ►👤Anti-Climacus har gjort.