Kierkegaard, Søren Journalen NB22 : 1851

↩

X3A767 219 Hvad Χstus fordrer?

Først og fremmest Tro.

Dernæst: Taknemlighed.

Denne Taknemlighed er i Disciplen i strengere Forstand »Efterfølgelse.« Men selv den svageste Χsten har dog dette tilfælles med den stærkeste Discipel at Forholdet er: Taknemlighed.

»Efterfølgelse« er ikke en Lovens Fordring, saa har vi ►Lovvæsenet igjen. Nei Efterfølgelsen er det stærkere Udtryk for Taknemlighed i den Stærkere.

Efterfølgelsen er ikke en 220 Lovens Fordring, hvormed et stakkels Msk. skal martre sig selv. Nei, en saadan ►frempiint Efterfølgelse er endog Χstus imod. Han vilde ►vistnok [sige] til en Saadan, hvis han ellers fandt Taknemlighed hos ham, ►forivre Dig ikke, giv Tid, saa kommer det vel, og i ethvert Fald lad det komme som en Taknemlighedens Glædes-Frugt, ellers er 178 det dog ikke »Efterfølgelse«. ⓘ JaJa] , < »Ja man maatte jo ogsaa sige, at en saadan rædsomt frempiint Efterfølgelse snarere var en ►vrængende Efterabelse.