Indhold
- NB22:1 NB nota Bene 22. etiket på bin...
- NB22:2 Anti-Climacuspå forpermens ind...
- NB22:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB22:4 ..... Nei, istedetfor som hiin...
- NB22:5 »Efterfølgelsen.« Da Christus ...
- NB22:6 Phantasie-Mediet – Virkelighed...
- NB22:7 Angaaende »det Frivillige« Paa...
- NB22:8 Samvittigheds-Frihed, Troes-Fr...
- NB22:9 Af Anton Arnaulds Tale mod Jes...
- NB22:10 Et Ord af Franz v. Sales til A...
- NB22:11 Forargelses Dialektik. Naar en...
- NB22:12 Hvad Biskopperne i deres Skriv...
- NB22:13 Anti Climacus er ikke indirect...
- NB22:14 Pascal skriver, i et Brev til ...
- NB22:15 Msklig Utaknemlighed See blot ...
- NB22:16 Angaaende indirecte Meddelelse...
- NB22:17 Angaaende en Yttring i Eftersk...
- NB22:18 Det er et godt Udtryk for Eens...
- NB22:19 Ein Wahn, der mich beglückt, I...
- NB22:20 Jesuiterne. Det er meget beteg...
- NB22:21 Pascal. (cfr.conferjævnførReuc...
- NB22:22 Pascal. Det er en rigtig Bemær...
- NB22:23 Ukjendeligheden af Det, jeg eg...
- NB22:24 Angaaende den 1ste Afhandling ...
- NB22:25 Umuligheden af det Fortjenstli...
- NB22:26 Pascal. ... Kort, vil man sige...
- NB22:27 Pascal. Kun at kjende Gud spec...
- NB22:28 Christendommen Engang var det ...
- NB22:29 Mynster. Skulde jeg finde et s...
- NB22:30 Epictet. Det jeg nærmest vilde...
- NB22:31 Jacqueline Pascal. Det er yppe...
- NB22:32 Jfr.JomfruMaria. ReuchlinReuch...
- NB22:33 Et Enten – eller i Forhold til...
- NB22:34 Den christelige Veltalenhed. C...
- NB22:35 OrdentligeΧstneChristne – Over...
- NB22:36 Klatterie-Præstationer. At kla...
- NB22:37 Grundtvig og Grundtvigianerne....
- NB22:38 Majoritet – Minoritet. Sandhed...
- NB22:39 Samtidigheden med ΧstusChristu...
- NB22:40 Din – Min. Saaledes maatte vel...
- NB22:41 Adspredelsen. Den strenge Inqv...
- NB22:42 At Christendommen slet ikke er...
- NB22:43 Christendommen i Guds Interess...
- NB22:44 Har et Msk.Menneske Lov til at...
- NB22:45 »Den Enkelte« Dette Princip ka...
- NB22:46 »Indøvelse i Χstd.Christendomm...
- NB22:47 Det at slaae. At en Kudsk slaa...
- NB22:48 Apologien i den ældre eller fø...
- NB22:49 Samvittigheds-Pligt Qvækerne g...
- NB22:50 Dag-Pressen. Det er egl.egentl...
- NB22:51 »Efterfølgelsen« »Ligesom Χstu...
- NB22:52 »Efterfølgelsen« Der skal ikke...
- NB22:53 »Efterfølgelsen« Men saaledes ...
- NB22:54 Om mig selv. Forstaaet bliver ...
- NB22:55 Samtidigheden med ΧstusChristu...
- NB22:56 Den officiele Christendoms-For...
- NB22:57 Troen – Gjerninger. I Prædiken...
- NB22:58 Et tydsk Ordsprog. Der Geitz i...
- NB22:59 Johannes d. Døber. Han sidder ...
- NB22:60 Tal-Forhold. ΧstusChristus bli...
- NB22:61 ΧstdChristendommenss Udbredels...
- NB22:62 Tale-Sviig. I detIdet Øieblik ...
- NB22:63 »Clara Raphael.« Anmeldelse. E...
- NB22:64 ΧstdChristendommens – Stat. Gu...
- NB22:65 Om mig selv Mangen Gang kan de...
- NB22:66 Prof.ProfessorNielsen. Selv om...
- NB22:67 Hvorledes det gaaer tilbage me...
- NB22:68 Les desirs innocens, et les ch...
- NB22:69 »Jeg fægter og ikke som Den, d...
- NB22:70 »De løbe Alle paa Banen« Ak, T...
- NB22:71 »Hvad kan det hjælpe?« siger D...
- NB22:72 Hvilken Synd er den himmelraab...
- NB22:73 Omvendthed. O, hvor vanskeligt...
- NB22:74 Offentlighed. Fuldkommen Offen...
- NB22:75 At Christus selv i at forkynde...
- NB22:76 Sandsebedrag i Forhold til det...
- NB22:77 Man leer af den Syllogisme af ...
- NB22:78 En Vanskelighed fra en anden K...
- NB22:79 Et nyt Sving af Pastor Paulli....
- NB22:80 Religieusitet – Politik. At de...
- NB22:81 Skriftemaalets Afskaffelse en ...
- NB22:82 Vendingen i ΧstdommensChristen...
- NB22:83 Motiv til en Prædiken. Pludsel...
- NB22:84 »Min Sjel LovLove Herren og gl...
- NB22:85 R. Nielsens sidste Bog »dogmat...
- NB22:86 Videnskabelighed – Χstd.Christ...
- NB22:87 Bagvendt. Der gives virkelig F...
- NB22:88 »Indøvelse i Christendom« – og...
- NB22:89 En egen Vanskelighed. Det hedd...
- NB22:90 Motiv til en Prædiken elleller...
- NB22:91 4. Journalen NB22, s. 155. Øve...
- NB22:92 En Opfattelse af ΧstdommenChri...
- NB22:93 Har et Msk.Menneske Lov til at...
- NB22:94 Mildheden. Jeg troer jeg tør s...
- NB22:95 Salvianus Massiliensis adversu...
- NB22:96 Forunderligt nok, det var Eva,...
- NB22:97 Anger. Forfærdelsen over Skyld...
- NB22:98 Den moderne, frugtbringende Ch...
- NB22:99 »Efterfølgelsen« ak, med den b...
- NB22:100 Det N. T.Nye Testamente er dog...
- NB22:101 Omvendt Retning. Endnu bestand...
- NB22:102 Besynderlig Art Redelighed hos...
- NB22:103 En Apostel i vor Tid. Dersom j...
- NB22:104 Satire over Biskop Mynster. Tæ...
- NB22:105 Overtro. At Genier, ogsaa Forb...
- NB22:106 En psychologisk Bemærkning. Na...
- NB22:107 Piat føder Piat. Naar der ind ...
- NB22:108 Brorsons Psalme NoNumero 209 (...
- NB22:109 Spot og Ulykke følges altid ad...
- NB22:110 Ulykke, Lidelse er Skyld, den ...
- NB22:111 ... Man blev ΧstenChristen – u...
- NB22:112 Det christelige Eftertryk. Chr...
- NB22:113 Præst. Man betragter det at bl...
- NB22:114 Aand er: hvad Magt et MskesMen...
- NB22:115 Veien til Χstd.Christendommen ...
- NB22:116 Msklig talt er dette det Størs...
- NB22:117 »Den som seer sin Broder »lide...
- NB22:118 Guds Styrelse. Selv om Gud ikk...
- NB22:119 Afstand. St.SanctJohannes sige...
- NB22:120 Mynster – og jeg. Ofte kan jeg...
- NB22:121 Gudsfrygt er nyttig til Alt, j...
- NB22:122 Salvianus Massiliensis adversu...
- NB22:123 Chrysostomus. Det er ypperligt...
- NB22:124 Geistligheden. Naar et Samfund...
- NB22:125 Guds Opdragelse. Det lod sig m...
- NB22:126 En smuk Distinction. Salvianus...
- NB22:127 Chrysostomus: »Maaskee synes, ...
- NB22:128 Tilbagegang i Χsthed.Christenh...
- NB22:129 Chrysostomus ivrer mod, at man...
- NB22:130 Mod den Indvending, at hvis vi...
- NB22:131 Religieus Meddelelse. For egl....
- NB22:132 Geistligheden skal være en exe...
- NB22:133 Chrysostomus. Naar LægfolkLægf...
- NB22:134 »Den objektive Lære, det Objek...
- NB22:135 Underfundighed. Ogsaa det er e...
- NB22:136 Chrysostomus: »En Døds Opvække...
- NB22:137 Chrysostomus: Himlene fortælle...
- NB22:138 Chrysostomus. Chrysostomus: En...
- NB22:139 Chrysostomus taler om, at Apos...
- NB22:140 At blive ædru i christelig For...
- NB22:141 De »Høitbetroede« Næsten altid...
- NB22:142 Troen gjør Alt. Uden Troen snu...
- NB22:143 Collision Et Msk.Menneske kan ...
- NB22:144 Hvad ΧstusChristus fordrer? Fø...
- NB22:145 En kirkelig Theater-Kritik i B...
- NB22:146 5. Journalen NB22, s. 223, med...
- NB22:147 I Forhold til Gud er just de T...
- NB22:148 Geistlighed er executiv Magt. ...
- NB22:149 Ogsaa Chrysostomus slaaer dog ...
- NB22:150 Glemsel. Naar fEfor Exempel en...
- NB22:151 »Christenheden« – Christus. De...
- NB22:152 Thema til en Prædiken. »Ikke a...
- NB22:153 Gud. Tag en Digter, selv den r...
- NB22:154 Situation En Beundrer af Χstus...
- NB22:155 Chrysostomus – Mynster. Mynste...
- NB22:156 »Den Høitbetroede.« At et Msk....
- NB22:157 Mynsters Prædiken idag. Idag p...
- NB22:158 At der, christeligt, rangeres ...
- NB22:159 Naaden skærpende Lovens Fordri...
- NB22:160 Clara Raphael er ikke saa mege...
- NB22:161 Systemet »gaaer frem med Nødve...
- NB22:162 Eva blev skabt Manden til Sels...
- NB22:163 Poetice. I en af de ældre Jour...
- NB22:164 Det Digteriske, og mig selv. D...
- NB22:165 En yderste Trøst. For høit Anf...
- NB22:166 Msklig Selvmodsigelse. En bliv...
- NB22:167 Gud som Fader – en mskligmenne...
- NB22:168 Existents-Proportioner. N.Nye ...
- NB22:169 Præster. Naar man skuldeka tal...
- NB22:170 Abbed Isidorus svarer paa Klag...
- NB22:171 Ungdom – Erfaring. Et ungt Msk...
- NB22:172 Et Bestaaende kan tvinge et Ms...
- NB22:173 Tiden – og min Opgave. 1) Det ...
Alle forekomster
Et Msk. kan være saare rigt og mægtigt begavet – han Gud uendelig taknemlig [der]for, forlangende slet Intet mere.
Men see det kan være ham, som var der ham dog egl. endnu mere betroet, som skulde han høiere op – maaskee nærme sig det Overordentlige. Og han forstaaer, at er han det, saa ⓘ styrterstyrter] , først skrevet er han i samme Øieblik, msklig talt, i Undergang – thi det Overordentlige, ja det er evig vist, det ⓘ kankan] , først skrevet det kun ►ligge under i denne Verden.
See det kalder jeg en Collision.
Sæt nu han var det Overordentlige, saa vil han altsaa 217 i samme Øieblik styrte msklig talt i Undergang – og saa vil jo dette i samme Øieblik blive Anfægtelsens stadige Magt mod ham, at nu har han selv forspildt Alt – og i ethvert svagt Øieblik vil det see saaledes ud for ham.
177Thi det Overordentlige kan kun ►have reent Aands Forhold ud, svævende i det rene ►Aandens Vidnedsbyrd, hvilket negativt er, at alle ligefremme Tegn ere dialektiske eller omvendte. Thi ►Undersætningen til det at være det Overordentlige er: at ligge under i denne Verden; og det msklige Ligefremme er at ville kjende Guds Forholdet paa at man har Medgang, at Alt lykkes for En, eller mislykkes det saa dog at 218 haabe for næste Gang. Men for den Overordentlige er intet saadant Haab, for ham er kun det vist: hans Undergang – gaaer han ikke, msklig talt, under, saa var han heller ikke i Sandhed det Overordentlige.
Hvad Under saa, at det er som det altid er med de Overordentlige, Guds Redskaber, at Gud maa ►tvinge dem ud til at være det Overordentlige – thi med sin gode Villie indlader nok Ingen sig paa Sligt!
Men som Alt er ►taget forfængeligt i Χstheden ►saa ogsaa Begrebet af den »Overordentlige.«