Kierkegaard, Søren Journalen NB22 : 1851

X3A764 214 De »Høitbetroede«

Næsten altid finder man, at de af Gud Høitbetroede, de egl. Guds Redskaber, først paa een eller anden Maade have forqvaklet, fordærvet forraadt, forspildt just den Sag, hvilken de skulle tjene. Det er ligesom en Sikkerhed Gud har mod dem, og er tillige dem selv til Hjælp at de ikke let fristes af ►det Fortjenstlige. Thi hvor ydmyg end et Msk. er, naar det dog var saaledes, at han i Forhold til den ham af Gud betroede Sag slet Intet, msklig talt, [har] ►forskyldt hvor farligt, hvor let at dog en svag Forestilling om det Fortjenstlige kunde 176 skyde sig ind. Thi lad 215 os antage, at en Saadan personligt havde meget at bebreide sig, men saa havde han ogsaa desto ivrigere tjent Sagen: det er dog farligt. Det ►Betryggende [er], at det er just den selv samme Sag, han først har forspildt.

Saaledes havde jo ►👤Petrus forspildt Χstds Sag ved at fornegte Χstus – og det var Χstd. han skulde ⓘ tjene.tjene.] , først skrevet tjene o ►Saaledes 👤Paulus o: s: v: