Kierkegaard, Søren Journalen NB22 : 1851

↩

X3A756 206 »Den objektive Lære, det Objektive«

►Den objektive Lære, det Objektive, det raabes der paa, og lades haant om Subjektiviteten. Ganske naturligt; thi man ønsker at fritages for Uleiligheden og Opoffrelsen ved at være Subjektivitet.

Eller var det maaskee den objektive Lære, det Objektive der seierrigt gjennemtrængte hele Verden? Uendelige Nonsens, nei Sligt lader det Objektive nok være, det kommer ikke af Stedet. Nei, det var ikke Læren, og ikke det Objektive der overvandt Verden, men det var Martyrernes Blod, og de Troendes Offere, kort det var Subjektiviteterne, der seierrigt 207 kæmpede Læren igjennem.

Men saaledes at skulle blive subjektiv det generer, og derfor lader man endog haant derom, istedetfor dog at være saa ærlig at tilstaae, at man ikke duer dertil.

ⓘ NuNu] først skrevet et dobbeltkors er Læren længst behandlet som det Objektive, det at være Subjekt afskaffet, hvad er saa Læren blevet? Ja det passer nu paa den ►det Ord af 👤Schiller om Penge: ein Wort

es gehet vom Munde zu Munde

das Herz giebt nicht davon Kunde.

Anderledes den Gang da Subjektiviteterne vare med.