Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Journalen NB22

Kierkegaard, Søren Journalen NB22

Søren Kierkegaards Skrifter

Religieusitet – Politik.


At det for Alt kommer an paa »hvorledes« Noget sættes ind i Verden, ⓘ den ►Redupliceren af Sætning i ►Form-Betjeningen i Forhold til denne Sætning: er mig mere og mere klart.

Ja, ganske kort kan man sige, at Forskjellen mellem Politik og Religieusitet [er], ⓘ at Politik Intet vil vide om denne Reduplication, dertil er Politiken for travl, for jordisk, for endelig.

Thi Reduplicationen er af alle den langsomste Operation er egl. Evighedens.

Da ►👤Luther satte Reformationens Tanke ind, hvad saa? Saa blev dog ogsaa han, den store Reformator utaalmodig, han reduplicerede ikke stærk nok – ►han tog Fyrsterne til Hjælp ɔ: han blev egl. Politiker, hvem det at seire er vigtigere end det »hvorledes« man seirer; thi religieust er det det eneste Vigtige »hvorledes«, just fordi den Religieuse uendelig er forvisset om, at han, eller Sagen skal seire, ⓘ ja, at ⓘ den egl. har seiret – derfor har han ene at passe paa »hvorledes« ɔ: at reduplicere.

Tag det Mindre. Hvori ligger egl. Feilen i ►det Spandet-Grundtvigske nu paa 📌Rigsdagen? Deri, at de i Forhold til en religieus Sag ikke reduplicere ɔ: ikke ►betjene den religieust men politisk, ►kalde Χstdommens argeste Fjender til Hjælp for at trænge igjennem ►ved ⓘ Ballotation. Men dette er irreligieust; derimod var det politisk rigtigt ►sagt af Vespasian: at man ikke skal lugte til Penge – at Penge ⓘ som Afgift fra et Horehuus lugte lige saa godt som andre.

ⓘ Her er det igjen Utaalmodigheden, der forstaaer, at hvis man skal reduplicere ɔ: religieust betjene en ⓘ religieus Sag i vor Tid, saa har det lange Udsigter med at trænge igjennem. Saa griber man til, vil profitere af den Skin-Eenhed med politisk Radicalisme og vil seire ved Hjælp deraf.

Sandeligen ethvert saadant Forsøg bereder mere og mere det Religieuses ⓘ Undergang; thi Mskene faae mere og mere Foragt for det Religieuse. I Øieblikket seer det ud som var det Religieuse hjulpen; men det er netop Veien til Undergang; thi ⓘ bagefter foragter Politiken Religieusiteten, da den godt seer, at den er demoraliseret.