Kierkegaard, Søren Journalen NB22

»👤Clara Raphael


Anmeldelse.


──────────


En ung Pige. Fulde Navn: 👤Clara Raphael. Alder 20 Aar. Udvortes: smuk. Religion: Fritænker. Livs-Stilling: Gouvernante hos en Forvalter. Charakteer: original, hvad bevidnes af hende selv, hendes Veninde Mathilde, flere agtværdige Koner og Mænd paa Egnen, hvor hun er Gouvernante –

fatter den ikke mindre originale Idee: jeg vil ogsaa være original. Meget originalt!

Da det dog maaskee er forekommet hende selv, at dette var altfor fattig en Bestemmelse, seer hun sig da om efter en Idee, hun kan leve ugift for – thi hun vil ikke gifte sig.

Her er Ideen: Qvindernes Emancipation. Dette er ogsaa det Hele; man faaer af hendes Breve ikke mere at vide om noget Concretere ved denne hendes Idee: det er originalt nok. Var Ideen concretere, var det jo dog maaskee muligt, at hun havde den tilfælles med en Anden; men hun har sikkret sig sin Originalitet.

a En Dag gaaer hun til Alters, hvilket igjen er meget originalt af en saadan Fritænker, der i religieus Henseende sees at være i Besiddelse af den for en ung Pige vistnok ualmindelige Dannelse, som man med Udgiveren ikke noksom kan beundre, at have læst et Par Blade i Magnus Eiriksons Bog om Baptister og Treenigheden.

a Og skjøndt den Idee, hun har valgt, ved sin uendelige Abstrakthed ikke skjønnes i fjerneste Maade at kunne forhindre hende i at gifte sig om det saa var med en Enkemand, der havde 10 Børn – saa staaer dette dog 👤Clara Raphael fast, hun vil ikke gifte sig, hun vil leve for sin Idee. Fast ubegribelige Originalitet! Thi jo mindre Ideen kunde genere, desto originalere saa at holde den fast – dog det forstaaer sig, naar Ideen ikke er slet saa abstrakt ɔ: tom ɔ: ikke Idee, saa behøves Beslutning mindre, saa beslutter Ideen i Grunden paa Ens Vegne, og man kommer ikke saa meget til at beslutte og atter at beslutte ikke at ville gifte sig, som man faaer ikke Tid til at ville gifte sig, fordi Ideen saa ganske udfylder En og Ens Tid.

Hun gaaer til Alters og lover Gud at ville leve for sin Idee – et Løfte, hvorved hun dog vistnok har bragt Gud i Forlegenhed paa Grund af den hendes Idees Originalitet, at hun egl. ingen Idee har.

Det lover hun. Saa gaaer hun hjem – og forelsker sig.

Men 👤Clara Raphael er ikke blot dydig som Charles var det, men Heltinde – hun vil ikke gifte sig.

Hvad hun lider ved denne Beslutning, der kaster hende paa Sygeleiet, hvad hun lider: det veed Ingen, siger hendes nærmeste Veninde; og da der jo Ingen er nærmere til at vide det end hunb: saa er det sandt der [er] Ingen der veed det.

b og hun ikke veed det

Nei, Klosteret vil hun tilhøre, for sin Idee vil hun leve – og bliver nu Stifter af en ganske ny Orden: hun gifter sig nemlig med den Elskede – men som Broder og Søster.

I Sandhed en original Art Kloster.

Blot endnu en Bemærkning om den originale Tanke: et Ægteskab mellem en Broder og en Søster. Som man fra Romanen kjender den Talemaade: jeg har vel Agtelse for ham, men jeg kan ikke elske ham, saaledes ogsaa den: jeg kan kun elske ham som en Søster. Dette pleier saa at betyde, at de To ikke ægte hinanden. Dette er ikke mere originalt end at man kan forstaae det. Men at det bliver Signalet til at gifte sig: det erc. Gaaer man frem ad denne Vei, vil det vel ikke vare længe, inden et Par Mandfolk ønske at blive ægteviede, hvad der altid er lige saa anstændigt som at en Broder og en Søster gifte sig.


──────────


Denne Bog har en Mærkelighed: en vidtløftigere Fortale af Udgiverend Hr Theaterdirecteur, Etatsraad R. 👤Heiberg. Han gjør i denne Fortale sit Bedste for at vise, at denne Bog er et overordl. Product – det er maaskee det Værste han kunde gjøre for sig selv og for Bogen. Han viser, at det er det protestantiske Klosters Idee – hvilken? Den at gifte sig? Nei, ikke den at gifte sig, men den: ikke at gifte sig som Mand Kone, men som Søster og Broder. Kort Theater-Ægteskabet det er det Protestantismen forstaar ved Klosteret, og ved det at leve ugift for en Idee.

d (, engang Systemets gehorsamer Diener, Løfternes uforglemmelige Forfatter, senere, den om ikke skindbarligt, saa dog astronomisk himmelfarne Professor, nu Klosterets – Clara-Klosteret eller Clara-Raphaels Klosterets Forfægter og Udbyder)

Dog Fortjenesten af denne Opdagelse, og af at have sat denne Idee ind i Verden, indrømmer Udgiveren ubetinget sin Clientinde Raphael, forbeholder sig endog selv nogle mulige Indvendinger, ligesom ogsaa mod 👤Clara Raphaels Lære om Treenigheden, maaskee ogsaa regnede paa, at Prof.👤Martensen af dette yderst vigtige Indlæg betræffende Treenigheds Dogmet foranlediges til yderligere at optage den Sag. Thi enig med hende kan han umuligt være saa lidet som med hendes intenderede Blandingse-Kloster, da Prof. 👤M:, ifølge sin Dogmatik, forlægger Klosteret til den anden Verden, hvor alle vi Afdøde agte paa det strengeste at afholde os fra Ægteskab, endnu strengere end 👤Adam den Gang 👤Eva ikke [var] skabt.

e for ikke at sige Parrings


──────────


Vil ingen Anden paatage sig at værge mod denne æsthetiske Leflens Indtrængen paa Religieusitetens Gebeet, saa vil jeg dog idetmindste ikke have tiet.