Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

↩

X3A534 Et Forslag i Retning af ►Prædikeforedragets Forbedring. ^[a]

Man har ►knebet saa meget 145 som muligt paa at faae Guds Ord egl. at høre. Man læser ⓘ etet] , < en lille Afsnit op – men Prædikenen forlader det næsten ⓘ ganskeganske] SKS, Gange.

Mit Forslag er da.

1) Der skal sørges for, at hele det N. T. (undtagen maaskee ►►Aabenbaringen) læses høit op i ethvert Kirke-Aar.

602) Der skal oplæses Prædikener af Kirkens rettroende Lærere fra de forskjellige Tider.

Og dette skal ikke gjøres saaledes, at man maaskee foranstalter et Udvalg (hvor man saa udelader hvad man ikke ønsker) men saaledes, at naar det er den Søndag, paa hvilken der skal ⓘ oplæsesoplæses] , først skrevet prædik istedetfor prædikes, saa skal man tage den der svarer til ►Dagens Evangelium eller Epistel i Forhold til om det er Høimesse eller Aften146sang. Ei heller maa Menigheden forud vide, hvilken Dag Præsten ikke skal prædike men oplæse.

Controll maa der til paa alle mulige Maader. Enhver Redelig maa tilstaae, at selv den Redeligste i ganske kort Tid behager sig ⓘ ii] , først skrevet selv og sin Methode, naar han ikke tvinges til at komme under ganske andre Belysninger.

Lad ►👤Martensen skulle læse en af ►👤Luthers Prædikener høit, end sige da en, hvor 👤Luther taler om ►Speculationen – saa behøver Ingen at skrive mod 👤Martensen.

Og naturligviis saa skal Præsten, naar han har oplæst Prædikenen, ikke have Lov til at føie et Ord til. Formodentlig vilde man 147 da især ►gjøre Paastand derpaa, og under Skin af, at man da maatte sikkre, at den oplæste ⓘ PrædikenPrædiken] SKS, Prædikenen blev ret forstaaet. Nei, tak, vi kjender nok Theologerne[s] Omsorg for at sikkre den rette Forstaaelse. En Prædiken, som 👤Luther har holdt for en Menighed, kan godt forstaaes. Og Præsten skal ikke have Lov til at føie et Ord til.