Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

NB21:90

#

Miraklet.


At Christus gjør Lidet til Meget som ved Bespisningen af de 5000 det anføres almindeligt som et Mirakel.

Men Χstus gjør ogsaa omvendt et Mirakel: at gjøre Noget, Meget, Lidet (Alt, hvad der vil være Noget) uendelig til Intet i Ydmygelse.

Man vil maaskee mene, at dette Mirakel er meget lettere; men det er ikke saa. Enhver Qvalitets-Forandring enhver uendelig Qvalitets Forandring er egl. et Mirakel. Et Menneske kan maaskee vise det Andets Svaghed, men vise at det uendelig er Intet, det kan kun Guddommen, og Mennesket kan end ikke ved sig selv saaledes ydmyge sig selv.