Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

X3A509 Idealet.

Ethvert Fremskridt mod Idealet er et Tilbageskridt; thi Fremskridtet bestaaer jo just i, at jeg yderligere opdager Idealets Fuldkommenhed – og altsaa min Afstand større fra det.

Selvisk kan man ikke elske 104 Idealet; thi saa vilde Fremskridtet kun glæde mig hvis jeg ligefrem kom Idealet nærmere, ja i en vis Forstand maatte jeg jo saa ønske, at Idealet da ikke var altfor fuldkomment, eller at jeg da ikke fik for meget om dets Fuldkommenhed at vide – at jeg da bedre kun[de] naae det.

At elske Idealet i Sandhed (saa altsaa Fremskridtet er Tilbageskridt, eller at ⓘ detdet] , først skrevet jeg at jeg gjør Fremskridtet betyder at jeg træder tilbage af Ærbødighed, fordi jeg endnu fuldkomnere seer dets Ophøiethed) er derfor som at hade sig selv.