Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

X3A507 101 At oplyse, at Χstdommen egl. ikke er til ⓘ og en ►Mærkelighed derved.og en Mærkelighed derved.] tilføjet

vil blive et høist utaknemligt Arbeide. Alene det, at hvad man hidtil har faaet for en Spotpriis, Noget man næsten har kunnet kjøbe ved Dørene af Præster, der ►paaprakkede En det, for Næringsveiens Skyld, eller af Statsmænd, som meente det var godt at have med: at det nu skal tvinges op i en saa enorm Priis!

Og nu Præsterne, over hvem der dog altid vil falde et satirisk Lys, dersom de ikke vide at byde under itide.

Og saa er det det Mærkelige, 102 at næsten ethvert Msk, i privat Samtale vilde tilstaae, at Χstd. egl. ikke er til.

Men siges maa det ikke. Hver Enkelt siger: jeg hverken kan eller tør sige det – og ►en masse ►stemme ⓘ dede] , først skrevet det sig mod ⓘ DenDen] , < den, der vover at sige det.

O, at ►faae engang Enden gjort fast, derom er det det gjælder. Det bliver ved evindeligt og evindeligt at snurre rundt med at Enhver 47 privat meget godt veed det, men at han ikke kan ⓘ og ikkeog ikke] tilføjet tør sige det – og ⓘ medmed] tilføjet at de saa Alle ⓘ vildevilde] tilføjet holde sammen mod Den, der 103 vilde sige det.