Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

X3A506 Barnedaab, Barnets Opdragelse i Χstd. o: D.

►👤ⓘ Joh:Joh:] tilføjet Climacus viser rigtigt at 98 i Forhold til det at være eller blive og være Χsten falder Accenten absolut paa Selv-Bekymring, at den Enkelte absolut er bekymret for sig selv, indtil, hvis det fordredes, at bryde med alle Forhold, og bryde alle Baand.

46Men i Χstheden har man faaet vendt Forholdet om: man bekymrer sig for Børnene, meest for Børnene.

O, man har ingen Forestilling mere om Χstdommen; det er en uchristelig Mangel paa Resignation, at Forældre saaledes udenvidere ville føre det at blive Χsten ind under 99 Generations Kategorie, det er en uchristelig Art Kjerlighed (det er nemlig kun Slægts Kjerligheden) at Forældre ikke ville forstaae, at det at blive Χsten er en Afgjørelse, der bestemmer den Enkelte qua Aand, at i denne Henseende det ene Msk. Intet kan gjøre for det andet, at deres Barnedaab, at deres Underviisning dog ingen Garantie afgiver ell. kan afgive for at Børnene ere Χstne.

O, men den Afgjørelse at være Χsten, hvad den vil sige, det har man reent glemt, og er saa vendt tilbage til Hedenskabets eller Jødedommens 100 Inderligheds Bestemmelser i Familie-Kjerlighed, og ►det om endog at hade Fader og Moder o: D: det er blevet en Fabel, ja ikke blot det, men det er som vilde Χstheden sige: Gud trøste Χstdommen om den hitter paa igjen at rykke ud med det Sprog, at anstrenge Livet saaledes. Nei, vi have nu ►gemütligt indrettet os med Familie og alle jordiske Beqvemmeligheder i Χstdommen – og det er Χstdom.