Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

X3A50291Præsterne.

Vil man sige, at de fleste Præster dog kun have et tarveligt Udkomme, og at der saaledes, christeligt, Intet ⓘ kundekunde] , < kan være, end ikke efter den strengeste Maalestok, at gjøre Ophævelse over: saa maa svares: om da disse Herrer paa anden Maade kunde have sikkret sig et rigeligere ⓘ UdkommeUdkomme] tilføjet , eller om det ikke er Maximum, ►de kunne opnaae med deres Kræfter og Forudsætninger, ►item om de ikke ►pro virili aspirere til ⓘ snarestsnarest] , først skrevet og muligt at ►faae et større Levebrød. ⓘ ThiThi] , først skrevet K kun da vilde dette »tarvelige Udkomme«, christeligt, have noget Væsentligt at betyde, naar det var Mænd, der paa anden Maade kunde 92 have sikkret sig et rigeligere Udkomme, men valgte det tarveligere for at tjene Χstdommen.

44Forresten kunde man da ogsaa spørge, hvor det staaer i det N. T., ►at en Præst absolut skal være gift, absolut have saa meget at han kan ⓘ ernæreernære] , først skrevet u Kone og Børn, absolut sikkres den Udflugt og Undskyldning, naar han Intet tør vove, at han gjør det af Hensyn til Kone og ⓘ Børn –Børn –] , først skrevet Børn, derfor maa han i at forkynde Χstd. rette sig efter de Andre, derfor maa han afholde sig fra at vidne for Sandhed og mod Usandhed o: s: v: – aha, saa det er maaskee endog derfor han har Kone og Børn. 93 Som man i Forfatter-Verdenen bruger saadanne Formler: dette er blot et løst Udkast, jeg har ikke faaet Tid til videre at udføre det o: s: v:, hvorved man sikkrer sig mod Critiken: saaledes have vi ►1000 gifte Præster, der Alle, hver især, skulde vise hvilke Karle de ere – naar de blot ikke havde Kone og Børn. Og for at saa Alt kan være i sin Orden, saa passer man yderst nøie paa, at det saavidt muligt sikkres, at enhver Præst bliver gift. ►Vi ville ikke have ugifte Præster sige Menighederne, og ►Kirke-Bestyrelsen, og Præsterne sige vi ville ikke være ugifte – saa ere vi alle den behagelige Tryghed sikkrede, thi Præsterne kan ikke komme til at gjøre Noget 94 paa Grund af Kone og Børn.^a

►At castrere en Mand kaldes at afmande ham; Spørgsmaalet er, om man ikke, aandeligt forstaaet, i Retning af Aand intenderer at afmande ham, forsaavidt der skal en ganske overordentlig Mand til, for med Kone og Børn virkelig at tjene Idee.