Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

X3A496 Christenhedens Ulykke er at have gjort Χstdommen til blot en Lære.

I en ældre Tid, da man dog havde Forstand paa, at Χstd. er en Existeren, en Efterfølgelse, da var ogsaa Forberedelsen til det at blive Lærer væsentlig af disciplinair Natur: at lære Lydighed, at øves i Forsagelse og Selvfornegtelse, Askese o: s: v:

Da Χstd. blev blot Lære 79 da blev Prøven for det at blive Lærer: lærde ►Examina – Existentsen spurgtes der aldeles ikke om.

Saa ►opkom efterhaanden disse uhyre Videnskaber og med Videnskaberne nye Tvivl o: s: v: – thi man havde slaaet en Streeg over Efterfølgelsen, der vilde have givet Mskene ganske Andet at tænke paa end at hitte paa Tvivl.

Hvad ere alle disse Videnskaber? De ere ►Msk-Slægtens Forsøg paa at værge sig mod Χstd – men under Skin af at det er for ret at ►udgranske hvad der er Guds velbehagelige Villie. ►ⓘ JoJo] , først skrevet Jog jeg takker! Nei, det maa Enhver tilstaae: det N. T. er i Grunden 80 let nok at forstaae – men svært for os Msker, ►Kjød og Blod som vi ere, at gjøre. ►»Giv Alt til de Fattige« er dette svært at forstaae? Visseligen ikke. Men jeg vil helst være fri, og jeg har dog ikke ►Courage til ligefrem at sige: nei. See, saa hitter jeg paa en Videnskab. Jeg siger: jeg er villig nok til at 41 gjøre det, naar det blot er vist, at det staaer i det N. T; men ►der skal være Variant, Læsemaaden er ikke ganske sikker. See der hjalp hele Text-Critiken o: s: v: o: s: v:.

Overalt hvor En er med der blot ►nogenledes formaaer at an81strenge Existentser: der vil man saa ogsaa strax hitte paa en Videnskab, for at værge sig mod ham og omsætte ham i blot Lære. Er han En, som staaer saa høit, at man ikke ligefrem tør vedgaae, at Videnskaben er for at værge sig mod ham, saa vil den komme frem under Skin af, at det er for ret at forstaae ham.