Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

X3A488 Om mig selv

Dersom jeg ikke i en anden Forstand aldrig kunde blive træt af atter og atter at gjentage, hvad der er saa sandt i mig, at ►jeg aldrig noksom kan takke Styrelsen for det uendelig Gode, der er gjort for mig, saa langt 69 mere end jeg nogensinde havde ventet, eller kunde have eller turde have ventet – saa kunde jeg i et enkelt Mismods Øieblik være fristet til at sige, at Styrelsen havde været altfor haard mod mig.

Min Lidelse er, at jeg i en vis lavere Forstand ikke ret er Msk, jeg er ⓘ altforaltfor] , først skrevet som et Slags meget Aand. Jeg har intet ►Tilhold hos Andre. Aldrig har jeg til noget eneste Msk. sagt eet eneste Ord, om hvad jeg egl. lider – jeg kan det ikke. Gud er mit eneste Tilhold. See derfor har han mig saa frygteligt i sin Magt. Og saa er det jo dog som Haardhed, at give det Udseende af at jeg er ganske som Andre, at jage mig ind mellem dem, – og saa ved denne hemmelighedsfulde ⓘ CommunicationCommunication] , først skrevet Ra at 70 have mig efter en ganske anden Maalestok i sin Magt end de Andre.

O, men jeg kan dog aldrig noksom takke Styrelsen for det ubeskrivelig Gode den har gjort mod mig saa uendelig langt mere end jeg havde ventet, kunde eller turde have ventet.