Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

X3A484 62 Christendoms-Forkyndelse.

Den sande christelige Forkyndelse har i sin ►Oversætning Det, som forkyndes, og i sin ►Undersætning eller som Understøttende en dialektisk bestemmet Existeren (man seer blandt Andet ogsaa heraf, hvor afgjørende Personlighed er for sand Χstds Forkyndelse).

Lad os tænke en af ⓘ dissedisse] , først skrevet <de> vel Underrettede, som ►Styrelsen stundom udsender for at forkynde Χstd.

Han finder paa det Sted, som er ham anviist, at Hoved-Skaden er, at man har ►taget »Naaden« forfængelig. Hvad gjør han saa? Lader han saa være at forkynde Naaden? Nei, paa ingen Maade, det var jo i en anden Forstand at ►alterere Χstdommen. Men 63 lad os antage, at han fE er riig: saa ►giver han Alt til de Fattige – og saa forkynder han »Naaden« at det er af Naade at et Msk. bliver salig; og dette forkynder han varmere og inderligere og mere begeistret end nogen Præst. See, denne Forkyndelse er rigtigt instrumenteret: Oversætning »Naaden«, Undersætning En, der har efterkommet de strengeste Fordringer. Men det forstaaer sig en saadan Forkynder generer; thi man vilde at »Naaden« skulde betyde at man fik Lov at beholde sine Penge. – Eller han udsætter sig for ►allehaande Forfølgel36se og Mishandling for Sandheds Skyld, og forkynder nu: det er idel Naade at et Msk. frelses. Det er igjen rigtigt instrumenteret: Oversætning: Naade, Undersætning: En, der efterkommer de strengeste Fordringer. Men han generer; thi 64 man vilde, at »Naade« skulde betyde at man slap fra at vove.