Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

NB21:149

#

En Yttring af 👤Abælard.


I 👤Bernhards Liv af 👤Neander (2den Udgave p. 246 og 47 ø) fremstilles 👤Abælards Anskuelse af Under, samt at han ansaae det for et Beviis paa Troens Aftagen og Χstds Verdsliggjørelse, at der nu ikke mere skete Under. »Og« tilføier han »just nu vare dog Under mere nødvendige end ved Lærens Indkomst, nu da en død Tro er det Herskende.«

Her kan nu 👤Neander ikke bare sig, og bemærker, at man seer, hvorledes 👤Abælard blot søger Grunde mod sine Modstandere, da det jo er noget ganske Andet, at der behøves Under ved Lærens Indkomst, og da jo desuden en død Tro lettest holder sig til Under.

Ak, ak, nei 👤Abælard har Ret. Ganske vist behøvedes der om muligt endnu mere Under, naar Talen er om at rive Folk ud af det Sandsebedrag, at de ere Troende; thi Strids-Vilkaaret og Opgaven er her langt vanskeligere end naar Χstd. forholder sig til Hedninger. Og dernæst hvad det angaaer, at den døde Tro jo allerhelst holder sig til Under, da gjælder dette kun i Forhold til Under paa historisk Afstand. Under i Samtidighed kan død Tro ikke indlade sig med.