Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

NB21:127

#

👤Mynster – og Jeg.


Jeg vil i Forhold til det Mynsterske blot anbringe en Digter forud, der noterer Idealerne.

Jeg vil hverken omstøde det Bestaaende, ei heller i strengeste Forstand ud i den Stræben, der saa let fører til den Indbildskhed selv at ville være Idealet, jeg vil selv et ringe Msk. heller ikke fordre mere af Mskene. Men jeg synes dog, at det skylder vi Gud, det N. T., Idealerne, stadigt at bringe det i Erindring, at vi leve i langt lettere Kategorier end der egl. fordres i det N. T.

Det er dette Sving mere som egl. er min Differents fra Biskop 👤Mynster; men sandeligen jeg gjør Svinget ikke ud i Sværmerie eller Pietisme.

Som det Liv vi i andre Henseender føre, er saa prosaisk, at der derfor maa Digtere med, der bringe Idealerne i Erindring: saaledes er den ordinaire Christendoms Forkyndelse saa prosaisk, at der dog idetmindste maae Digtere med for at notere Idealerne.

Sagen er den, Χstdoms Forkyndelse skulde egl. være endnu høiere end Digteren – men tag det der; den brugelige Χstdoms Forkyndelse er lavere en[d] Digteren. Χstd. fordrer i strengeste Forstand Efterfølgelse; Digteren nøies med at forestille Idealerne; men den ordinaire Χstd. i Χstheden er endnu længere tilbage end Digteren, nøies med Middelmaadighed, som saa forgudes til at være Χstd.