Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

↩

X3A552 Den mildere Χstd. og hvorledes Overgangen dannes til Χstd. i strengere Forstand.

Lad mig tænke mig en meget Overlegen i Forhold til et Barn ell. en ung ⓘ PigePige] , < Pinge. Han paatager sig at ville gjøre for Barnet eller den 168 unge Pige, hvad de dog ikke selv formaae, og fordrer saa blot Eet: at de saa ganske bryde sig om Ingenting, blot ere glade og fornøiede paa deres ⓘ uskyldige Viisuskyldige Viis] SKS, uskyldigeviis; < uskyldigviis. Dersom Barnet ell. den unge Pige vilde gaae og vrøvle og i eetvæk spørge, om de ikke selv ⓘ kundekunde] , < kunne gjøre Noget til Hjælp: saa vilde den Overlegne optage dette ugunstigt, thi han siger: lad mig blot om Det; det Eneste jeg forlanger er at ►I blot skulle være glade og fornøiede og lade mig sørge. Vilde Barnet eller den unge Pige sige om de da ikke idetmindste maatte sidde hele Dagen og ikke bestille 169 Andet end takke ham, saa vilde atter dette mishage ham, han vilde sige: det er ikke det jeg ønsker, men blot at gjøre Eder glade.

Dette er omtrent Forholdet i den milde Χstd, som fremkommer ^[a] ved at man fra Barn er ⓘ opdragetopdraget] , < opdragen i Χstd. Individet lader Χstus have gjort Alt, hvilket jo ogsaa gjælder ubetinget for al sand Χstd, men Individet ⓘ leverlever] , først skrevet mener saa barnligt beskjeftiget med Livets øvrige Indhold, stolende paa, at det med Saligheden det besørger Χstus for det, og 170 det har blot at være glad. Individet bliver end ikke saa indadvendt, at det ►uroliges af den Tanke, om denne Tryghed og Sorgløshed ikke kunne være en ugudelig Letsindighed. Forsaavidt bliver da denne Tryghed og Sorgløshed heller aldrig Opgave for Individet som var det Noget man skal tilkjæmpe sig; thi i saa Fald bliver det en uhyre Opgave: ud af utidig Selvbekymring o: D: at tilkjæmpe sig denne Sorgløshed og Tryghed.

171Men her er i ⓘ helehele] tilføjet dette Forhold^[b] aldeles ikke Tale om Χsti Efterfølgelse.

Her begynder den strengere ⓘ ΧstdΧstdChristendom] tilføjet . Det bliver naturligviis lige vist, at Χstus i Henseende til et Mskes Salighed er Alt, saa Msket selv Intet formaaer; men uagtet ►dette er saa, eller just fordi dette er saa, siger saa Χstus ligesom til den Enkelte: vil Du nu takke mig, saa bliv min Efterfølger.

68Saa bliver Gjenfødelsen Alvor. Saa fremkomme ogsaa alle Collisionerne 172 med Omverdenen, hele Lidelsen.

Og selv om Efterfølgelsen ikke var ⓘ fordret,fordret,] , < fordret: den Χstne som virkelig bliver indadvendt og altsaa i strengere Forstand Χsten, vilde dog collidere. Thi han lever nu engang i denne Verden, og vil han saa ikke indrette sit Liv i Lighed med denne Verden – og det kan han ikke vilde – saa maa han eo ipso ⓘ colliderecollidere] , først skrevet collid.