Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

X3A547 162 Et Forslag i Retning af den nye Prædikeform. ^[a]

Naar ⓘ man (►gjørende man (gjørende ] , < man, gjørende Indrømmelsen, at det er i menneskelig Svaghed, lempende sig efter dette hvad kan det hjælpe ►at tvinge Fordringen saa høit, saa gaaer slet ingen ind paa Χstd – en Betragtning, der er Χstd. lige stik imod^b) da beholder den mildere Χstds Forkyndelse, dog vel at mærke saaledes, at man stadigt bringer Idealet i Erindring (om ikke for Andet saa for at oplive det Mildere): saa 163 mener jeg tillige, at der burde indføres ►en Bod og Bededag hvert Aar, hvor man bragte sig det til Bevidsthed, at vi egl. tillade os at gjøre Χstd. til noget langt Mildere end den virkelig er.

Hovedsagen er bestandigt, at det dog bringes til Bevidsthed, hvor vi ere, at vi ikke reent ud gjøre Nar af Gud, ved at have en hellig Skrift, og saa udelade, hvad vi finde for godt, og saa tilsidst mene, at det slet ikke er til.