Kierkegaard, Søren Journalen NB21 : 1850

NB21:103

#

Et Sted i 👤Anti-Climacus Indøvelse i Christendom No 3.

[a] 👤Anti-Climacus.


Han siger at Χstd. ikke kan blive Gjenstand for »Betragtning.«

Herimod kunde indvendes, at jo ogsaa i en ældre [Tid] Meditationes vare en almindeligere Titel.

Hertil maa svares: det beroer især paa, hvo den Mediterende er. Naar det fE er et Sandheds-Vidne, der lider for Χstd, eller naar det dog er En, der existentielt udtrykker Χstds Ueensartethed med Verden, ja hvorfor ikke?

Men det Farlige er, naar auctor, den Mediterende er en Embedsmand, og det mere og mere bliver slet og ret, verdsligt, en Embedsstilling at forkynde Χstd.

Fuldstændigere burde derfor 👤Anti-Cl. have sagt: Χstd. kan ikke blive Gjenstand for Betragtning især da ikke for Betragtning af Embedsmænd, hvis hele Existentielle forresten er ueensartet med det Christelige, medens det, som sagt, dog bliver en noget anden Sag, naar den Mediterende, auctor, er En, hvis Liv udtrykker, at han ypperligt forstaaer, at Χstd. egl. ikke kan blive Gjenstand for Betragtning.

Eet er Betragtning af En, hvis Liv udtrykker, at han omsætter Betragtningen i Existents, et Andet Betragtning af En, der lader sin Existeren aldeles udenfor, ja vel endog har denne i ganske modsatte Categorier.