Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB21

👤Pascal siger, at Erkjendelsen af det Guddommelige staaer i omvendt Forhold til Erkjendelsen af det Msklige: det Msklige maa man først erkjende, saa elske, det Guddommelige maa man først elske saa erkjende. 👤Pascals Mening er hermed, at Erkjendelsen af det Gudd.egl. er en Personlighedens Forvandling, man maa blive et andet Msk. for at erkjende det Gudd. Det er dette som reent er glemt i vor Tid, hvor der blot vræles paa at erkjende og erkjende, men den ethiske Forvandling (den langsommere Art Erkjenden) ansees for overflødig, end sige den religieuse Forvandling. Man vil erkjende og erkjende for at tilfredsstille det stolte og forfængelige og videbegjerlige eller nysgjerrige Sind – men saaledes vil det Guddommelige ikke erkjendes. Mskene vilde blive angest og bange, dersom de ret fik at vide, hvor farligt det er at erkjende, hvor forpligtende det er – medens rigtignok omvendt kun saaledes lader det Gudd. sig erkjende. Gud sælger ikke ud, betroer ikke det Religieuse til enhver letsindig eller nysgjerrig Speculant, betroer det kun til et Msk. alt i Forhold til som han forvandles existentielt.