Kierkegaard, Søren Journalen NB21

Forsoningen.


Christi Død er jo Forsoningen, først ved den er der gjort Fyldest for Synden. Forsaavidt kunde En spørge: hvorledes kan da Christus i levende Live tilgive Synder. Det maa forklares som en Anticipation.

Forøvrigt stiller Sagen sig noget Forskjelligt, naar Χstus i levende Live tilgiver Synd, og naar hans Død er Forsoningen. I sidste Tilfælde fremstilles Gud Fader som Den, der tilgiver, og Χstus som Den, der gjør Fyldest og saaledes bevirker, at Gud vil tilgive.

Forresten erindrer jeg ikke i dette Øieblik noget Sted, hvor Χstus bruger den Formel: jeg tilgiver Dig Dine Synder. I Historien med den Værkbrudne siger [han], at han vil vise, at Msks Søn er forundt Magt til at tilgive Synder, derfor siger han: stat op tag Din Seng og gaae – da nemlig begge Dele ere Bestemmelser af det Guddommelige, men han siger altsaa ikke: jeg tilgiver Dig. Til Synderinden siger han: hende er hendes mange Synder forladte – men ikke: jeg forlader Dig Dine mange Synder, og han anfører endog en Grund hvorfor de bleve hende forladte, fordi hun elskede meget. Til den Qvinde, som blev grebet i aabenbar Hoer siger han: gak bort og synd ikke mere.