Kierkegaard, Søren Journalen NB21

X3A557 177 Om mig selv.

Der er i mit Væsen et Dobbelt. Jeg er – det tør jeg nok sige – i Besiddelse af eminent Klogskab og Forstand, ak, og jeg er ►ⓘ etet] tilføjet vor Tids Barn forsaavidt ikke utilbøilig til at ville finde en Tilfredsstillelse i at være den Klogeste.

Saa seer jeg da i det givne Tilfælde hvad det Klogeste er.

Men da er der længere inde i mig en Begeistring, en veemodig Dvælen ved de store Forbilleder, der vise, hvorledes det Sande maa lide – og jeg kan ikke overtale mig til at ⓘ handlehandle] , først skrevet handle klogt – jeg gjør lige det Modsatte.

Derfor ere ►vistnok mine 178 Handlinger saa intensive, men ogsaa for mig saa uhyre anstrengende, ogsaa i Henseende til at jeg saa stærkt bærer Ansvaret, fordi jeg jo saa tydeligt saae, hvad det Klogeste var.

Det er Troes-Handlinger, men disse ere ogsaa i alle svage Øieblikke udsatte for at efterstræbes af Anfægtelse.