Kierkegaard, Søren Journalen NB21

X3A598 251 Mine Opgavers Utaknemlighed.

Da ►i sin Tid Pøbelen rasede, da var jeg den Eneste, der ►tog Partes, og udsatte mig for Alt og blev udskreget for gal – nu complimenterer man ►👤Goldschmidt; men om mine Fortjenester i denne hele Sag tales ikke.

Og nu den samme Historie igjen. Der existerer et religieust Bestaaende. Saa ►udgiver jeg en Bog, der vil styrke det og netop vise Veien, hvorledes det Bestaaende kan styres igjennem. Men det forstaaes ikke strax. Jeg 252 maa da udholde Vrede og Bebreidelser, at jeg vil omstyrte det Bestaaende, medens ►Embedsmændene nyde Profiten af at der er et Bestaaende og tillige agtes især i Sammenligning med mig. Og hvad have saa disse Embedsmænd gjort for at bevare et Bestaaende? Intet. De have Profit deraf. Hvad har ►👤Martensen sat ind tjenende til yderligere at styrke det Bestaaende? Intet.

Og naar saa der er gaaet en Tid, saa vil efterhaan94den det Bestaaende 253 have lært at gjøre ►Svinget, som jeg viste det – men min Fortjeneste er glemt, ►item hvorledes jeg blev lønnet derfor.