Indhold
- NB21:1 NB21. etiket på bindets forsid...
- NB21:2 Hvad er på forpermens indersid...
- NB21:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB21:4 Væmmelse ved Livet – og dog Li...
- NB21:5 »Christenhed« »Christenheden« ...
- NB21:6 En Devise. Jeg har læst hos Sc...
- NB21:7 En Præsts vanskelige Situation...
- NB21:8 Om mig selv. Og saa beskylder ...
- NB21:9 Det Blasphemiske. Medens der i...
- NB21:10 Mynsters Regjeringskunst. Om d...
- NB21:11 Mynster. Havde Mynster styret ...
- NB21:12 Sandsebedragene. Mundus vu...
- NB21:13 Systemet –Systemet. den skjult...
- NB21:14 Plus dolet, quam necesse est, ...
- NB21:15 Mynster – og jeg M. hara prædi...
- NB21:16 1. Journalen NB21, s. [22]-23....
- NB21:17 Det Frivillige. At Christendom...
- NB21:18 »Christenhed« er Nonsens Blot ...
- NB21:19 Montaigne siger etsteds (i 5te...
- NB21:20 Ea non media sed nulla via est...
- NB21:21 Det at ville see Udfaldet føre...
- NB21:22 At skulle anbringe Idee i Danm...
- NB21:23 Det existentielt Høieste – og ...
- NB21:24 Det, ethisk, Overordentlige, o...
- NB21:25 Svar paa enEn Indvending mod m...
- NB21:26 En Apostel – og en Præst nutil...
- NB21:27 Præste-Ægteskabet. Dersom denn...
- NB21:28 Det Eneste, der altid forudsæt...
- NB21:29 Hvorledes bliver et Menneske C...
- NB21:30 Mynsters Prædiken. At det at b...
- NB21:31 Veemod. Lykkelig i en vis Fors...
- NB21:32 Det er dog tvetydigt at declam...
- NB21:33 Gud. Næsten kunde jeg fristes ...
- NB21:34 2. Journalen NB21, s. [52]-53....
- NB21:35 Et Sted i min Disputats. Paavi...
- NB21:36 Det, menneskeligtmskelig,, Sto...
- NB21:37 Et Memento for geistlige Taler...
- NB21:38 Montaigne: Enhver er forsigtig...
- NB21:39 Seneca: quare vitia sua nemo c...
- NB21:40 Mulighed – Virkelighed Det er ...
- NB21:41 Om mig selv og min Operation D...
- NB21:42 Christendoms-Forkyndelse. Den ...
- NB21:43 Christenhedens Skyld er endda ...
- NB21:44 Et usaligt Bagvendt. Fordi Præ...
- NB21:45 Den officielle Forkyndelse af ...
- NB21:46 Om mig selv Dersom jeg ikke i ...
- NB21:47 Nullæ sunt inimicitiæ nisi amo...
- NB21:48 At »forsvare« ΧstdomChristendo...
- NB21:49 Den officielle Christendoms-Fo...
- NB21:50 Den gamle ΧstdsChristendoms Li...
- NB21:51 Et Regnestykke somaf gaaer ove...
- NB21:52 Om mig selv. Jeg er strengt op...
- NB21:53 Mod den usalige Forvexling af ...
- NB21:54 Christenhedens Ulykke er at ha...
- NB21:55 Ogsaa saaledes har man bidrage...
- NB21:56 »Men vi kunne jo dog ikke alle...
- NB21:57 Nullum unquam exstitit magnum ...
- NB21:58 »ΧstdommenChristendommen forfø...
- NB21:59 Angaaende Undseelsen i Forhold...
- NB21:60 Præsterne. Vil man sige, at de...
- NB21:61 Montaigne Det er ypperligt sag...
- NB21:62 Samtale. A. Christendommen er ...
- NB21:63 Vanskeligheden ved det at bliv...
- NB21:64 Barnedaab, Barnets Opdragelse ...
- NB21:65 At oplyse, at ΧstdommenChriste...
- NB21:66 Aristoteless sædvanlige Ordspr...
- NB21:67 Idealet. Ethvert Fremskridt mo...
- NB21:68 Directe Angreb. Skulde det Bes...
- NB21:69 Det Nye Martyrierne maae fremt...
- NB21:70 Forskjellen mellem det Digteri...
- NB21:71 Montaigne siger etsteds, at sa...
- NB21:72 Præsterne. Tilsidst ere Præste...
- NB21:73 Præsten. En sidder paa Stads i...
- NB21:74 En Inconseqvents af Luther. I ...
- NB21:75 Beskikkelse til Præst. Alene d...
- NB21:76 Det er godt sagt af Wesley, hv...
- NB21:77 Hvad jeg har villet og vil. Je...
- NB21:78 En Methodist Walsh, forhen Kat...
- NB21:79 Høitstaaende Geistlighed Skal ...
- NB21:80 Forskjellen mellem den profane...
- NB21:81 Meget godt! Wesley havde længe...
- NB21:82 Dialektik. »Bevægelse« mener m...
- NB21:83 Idealet. .... Men dette er usa...
- NB21:84 Et Sted i Anti-Climacus (Indøv...
- NB21:85 Christendommens Forkyndelse fo...
- NB21:86 En Yttring af Anti-Climacus (i...
- NB21:87 Den Enkelte – Forening. Den Ex...
- NB21:88 Angaaende Indtrykket som den s...
- NB21:89 Bønnen – Troen. Det er et yppe...
- NB21:90 Miraklet. At Christus gjør Lid...
- NB21:91 Experiment. Mynster – Luther F...
- NB21:92 Et Forslag i Retning af Prædik...
- NB21:93 Anti-Climacuss Angreb og mit F...
- NB21:94 Troen. Har Du ikke Troen – saa...
- NB21:95 Evangeliet om den Værkbrudne. ...
- NB21:96 Om mig selv. Det jeg blandt An...
- NB21:97 Om mig selv. Jeg kan med et vi...
- NB21:98 Da Christus uddrev dem, der kj...
- NB21:99 Ældre Taktik – Min Taktik. Det...
- NB21:100 Christi Fornedrelse. Pascal si...
- NB21:101 Den bestaaende Christenhed. Pa...
- NB21:102 Pascal siger (i hans pensees, ...
- NB21:103 Et Sted i Anti-Climacus Indøve...
- NB21:104 Pascal. Det er en god Categori...
- NB21:105 Et Forslag i Retning af den ny...
- NB21:106 Atter Underfundighed. Og naar ...
- NB21:107 Guds Ophøiethed. Han giver Msk...
- NB21:108 Hvad jeg vil Min Paastand er, ...
- NB21:109 Undladelses Synder I det Skrif...
- NB21:110 Den mildere Χstd.Christendomme...
- NB21:111 Ægteskabet. Dersom Ægteskabet ...
- NB21:112 Hos Richard Rothe i hans Ethik...
- NB21:113 Joh. Climacus – Anti-Climacus ...
- NB21:114 En underfundigEt underfundigt ...
- NB21:115 Om mig selv. Der er i mit Væse...
- NB21:116 Klogskab. Klogskab er dog egl....
- NB21:117 Det er meget godt om Nødløgn s...
- NB21:118 Atter menneskelig Underfundigh...
- NB21:119 Theateret – Kirken. Richard Ro...
- NB21:120 Manden – Qvinden ..... Og samm...
- NB21:121 Min Samtale med Biskop Mynster...
- NB21:122 3. Journalen NB21, s. [194]-19...
- NB21:123 Synderinden. Synderinden er næ...
- NB21:124 »Dogmatiske Oplysninger« af Ma...
- NB21:125 Angaaendede indlagte Replikker...
- NB21:126 Christelig Rangforordning I Ap...
- NB21:127 Mynster – og Jeg. Jeg vil i Fo...
- NB21:128 .... Det Bestaaende veed jeg d...
- NB21:129 Forsoningen. Christi Død er jo...
- NB21:130 Kirke – Stat. Χstd.Christendom...
- NB21:131 Tidens raffinerede Usædelighed...
- NB21:132 Verdens-Bevægelsen. At det er ...
- NB21:133 Curiosum. Forleden fortalte Si...
- NB21:134 .... At jeg har Ret, det veed ...
- NB21:135 Strenghed – Mildhed. I sin Præ...
- NB21:136 Min Polemik. Paa det Vilkaar, ...
- NB21:137 Gud som Fader – og »Næsten«. N...
- NB21:138 Det stærkeste Udtryk for Guds ...
- NB21:139 Omvendt Forhold mellem Lidensk...
- NB21:140 Forholdet til Gud. Naar Alt sm...
- NB21:141 Angaaende »Indøvelse i Christe...
- NB21:142 Underlige Modsigelse. Hele Tid...
- NB21:143 Middelalderen – Mynster. Midde...
- NB21:144 Bernhard. Det er smukt sagt af...
- NB21:145 Hvorledes det N. T.Nye Testame...
- NB21:146 Tro. Det er klart, at jeg har ...
- NB21:147 Bernhard (i hans Liv af Neande...
- NB21:148 Hvad – og Hvorledes. Loven er ...
- NB21:149 En Yttring af Abælard. I Bernh...
- NB21:150 Udgydelse. O, min Gud, hvor of...
- NB21:151 Den stigende Vanskelighed i Aa...
- NB21:152 Mine Opgavers Utaknemlighed. D...
- NB21:153 »Indøvelse i Christendom« – de...
- NB21:154 Bernhard. I (Neanders Bs Liv 2...
- NB21:155 Seneca siger: Den er ikke egl....
- NB21:156 Efterfølgelsen. Den rette Efte...
- NB21:157 Giv Gud hvad Guds er. Men Guds...
- NB21:158 ... Ogsaa dette Veemodige har ...
- NB21:159 Selv Luther sætter dog ikke de...
- NB21:160 En Analogie i vor Tid til Noge...
- NB21:161 Nonsens. Stilling fortalte mig...
- NB21:162 Bevægelsen – og jeg. Egentlige...
- NB21:163 Pascal. Det er en meget god li...
- NB21:164 »Indøvelse i Christendom« Jeg ...
Alle forekomster
X3A45016Sandsebedragene. ⓘ ►Mundus vult decipi.Mundus vult decipi.] tilføjet
Lad mig bruge mig selv, o, og gjører mig saa blot den Tjeneste, at ville forstaae
Da jeg stærkest ►reduplicerede, anvendte meest Kraft paa at hæve Sandsebedragene, da var ogsaa min ⓘ AnseelseAnseelse] , < Anseese mindre.
Saa vovede jeg det Yderste, ►kastede mig mod Pøbelen. Da saae jeg, 16 at Opgaven et Øieblik blev mig for stor, jeg maatte ►næsten befrygte Pøbel-Voldsomhed mod mig paa Gaden.
Saa trak jeg mig lidt tilbage; jeg saaes ⓘ lidtlidt] tilføjet sjeldnere paa Gaden, jeg ►pointerede lidt i Retning af at holde Forbindelse med de Fornemme, min Optræden var en noget anden, jeg ind17lod mig ikke saa meget med Folk, ►fjernede fra mig: og min Anseelse steeg – ak, thi nu var der dog lidt Sandsebedrag med.
Hvorfor har ►👤Mynsters Anseelse været saa stor? fordi han saa overordentlig stærkt har understøttet ved Sandsebedrag. Men ligger hans Anseelse dog ikke i hans Talent o: D:? Aah blæse være med Talent og Genialitet; det Genie var aldrig født, som var saa mægtigt at det kunde sikkre sig Mængdens Anseelse – uden at bruge Sandsebedrag.
At dette maa være saaledes er let at forstaae. Skulde Mængden kjende det Sande uden Sandsebedrag, saa maatte Mængden jo selv være i Sandheden. Men tag det der; det er 18 den yderst Sjeldne, der kan kjende Sandheden uden Sandsebedrag. Men kan Mængden ikke kjende Sandheden uden Sandsebedragene, saa er det jo ogsaa umuligt at de kunne ære og ansee den. Ergo maae Sandsebedragene til, hvis man skal naae Ære og Anseelse.
ⓘ GenierneGenierne] , først skrevet Rangfor rangere derfor efter, hvor store Kræfter de have til at hæve Sandsebedragene, eller til at tage dem bort – men desto mindre Anseelse i Samtidighed.
Dersom Sandheden blot ved sig selv kunde kjendes af Mængden og ansees som saadan: saa var da Gud hjulpet, naar han vil aabenbare sig. Og see lige det Omvendte, han ⓘ mis19handlesmishandles] , først skrevet ihj og ihjelslaaes, og hvorfor? Just fordi han har Guddommens Magt til at ⓘ hævehæve] , først skrevet holde Sandsebedragene. Det, der hjælper os Msker, er at vi ikke have saadanne Kræfter og en saadan Reenhed til at tage Sandsebedragene bort – der bliver[a] altid en Portion Sandsebedrag tilbage og forsaavidt ogsaa ⓘ for osfor os] tilføjet lidt Anseelse.
✂ [a] i vor Fremstilling af Sandheden
Det er dette jeg blandt Andet vil have Mskene gjorte opmærksomme paa, og hvortil jeg mener at kunne bruge mit eget Liv; man skal, med Guds Hjælp, ikke 17 narre mig ind i Sandsebedraget, som havde min stigende Anseelse nogen anden Grund, end at jeg har maattet sætte lidt Sandsebedrag, ak jeg er kun et stakkels ringe Msk, men ►gjøre opmærksom kan jeg.