Kierkegaard, Søren Journalen NB21

X3A593 91 Hvad – og Hvorledes.

Loven er i Forhold mellem et Bestaaende og det Nye indenfor Χstd. ganske simpelt den: det Nye er ikke et nyt Hvad, men et nyt Hvorledes af det gamle Hvad.

Dog at betjene et Hvor243ledes, kan ikke saa let blive iøinefaldende, eller tilfredsstille jordiske Lidenskaber, der vil fortrænge det Gamle for selv at komme til at herske o: s: v:: derfor er det saa vigtigt for alle Utaalmodige og Verdslige at det Nye bliver et ⓘ hvad,hvad,] , først skrevet hvad. at der ret kan falde Lys paa – Ophavsmændene.

Naar et saadant nyt Hvorledes er af Ophavsmanden betjent i sand Selvfornegtelse – og der da Nogle slutte sig til ham eller adoptere hans Tanker, da vil det, hvis disse Nogle ikke have samme Selvfornegtelse, skee, at han snart ikke vil kunne tilfredsstille deres Utaalmodighed. Dem 244 bliver det saa i Utaalmodighed af Vigtighed at faae det ►gjort om til, at han har bragt et nyt Hvad, at derpaa han proclameres til Herskeren – at der saa kan blive Avancement for ⓘ DemDem] SKS, de Dem; først skrevet de <An>, der have adopteret hans Tanker. Vil han ikke gaae ind paa det, saa bliver det let just af Tilhængerne udraabt som Forræderie mod Sagen, eller Svaghed – nu ja, det er jo ogsaa Selvfornegtelse.