Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB21

Om nu Nogen derfor vælger det, derimod har jeg Intet at indvende, men vel mod den Løgnagtighed, der atter her har vendt Forholdet om gjort det at være den Enkelte til Phantasterie, Usandhed o: s: v: men Forening (det Mageligere) til det Sande og Høieste. Det er væmmeligt at høre eller læse den Indbildskhed med hvilken enhver numereret Student, Candidat, Kræmmersvend o: s: v: taler despecterligt om det at være den Enkelte som noget Underordnet og Ufuldkomment. Og det er ikke mindre væmmeligt, at see, hvorledes De, der skulde forstaae det bedre, feigt og blødagtigt understøtte dette løgnagtigt Omvendte.