Kierkegaard, Søren Journalen NB21

[a] Det maa erindres, at førend Samtalen med 👤Paulli, havde Bogen allerede været ude vistnok en 3 Uger; der var fra det Bestaaendes Side ikke gjort end det Mindste eller den mindste Mine til nogen Regjeringshandling; ikke den mindste Omtale i noget Blad i Retning af de Regjerendes Misbilligelse; endelig 👤Mynster havde haft en Søndags-Prædiken efterat Bogen var udkommet, og saa langtfra at polemisere i den Retning, endog stærkt polemiseret i den Retning, som jeg blandt Andet kunde ønske, mod Naturalisme »at man destoværre kun altfor vel veed, hvad man i vor Tid dømmer om Under.[«] See alt Dette, og saa hiint Ord af 👤Mynster »naar jeg næste Gang besøgte ham« det gjorde, at jeg forstod det som min Pligt, at følge Vinket, og som en Lykke at Leiligheden saaledes bød sig; thi op til 👤Mynster skulde jeg dog, og det havde ellers maaskee faldet mig vanskeligt at finde en Leilighed.

b hvortil jeg saa svarede: nei – jeg seer De har ikke Tid idag, saa vil jeg hellere gaae. Og da han saa sagde han havde dog nok Tid, blev jeg dog ved Mit og skiltes fra ham in bona caritate.