Kierkegaard, Søren Journalen NB21

Omvendt Forhold mellem Lidenskabens Størrelse og Gjenstandens Ubetydelighed.


Det er ofte bemærket (og ogsaa idag af Pastor 👤Visby i Prædiken om den ubarmhjertige Medtjener, hvoraf han tog Anledning til at prædike om Fjendskab) at just en lille Ubetydelighed meest hidser Lidenskab. Dette mener jeg lader sig forklare deraf, at der er et vanvittigt eller halvgalt Forhold mellem Lidenskab og Gjenstand; er der da engang kommet Lidenskab, saa hidses den jo ved det Vanvittige, at det er en reen Ubetydelighed, det dreier sig om.

Forsaavidt man anfører[a] som et Exempel paa, at en Ubetydelighed sætter stærkest Lidenskab, at Partie eller Sekt-Stridighed, Religions-Stridigheder, Borger-Krige altid ere heftigst – og det uagtet, de Stridende ligge hinanden saa nær, at det jo maa være oftest en Ubetydelighed, der adskiller dem: da maa bemærkes, at her er Sagen en anden; thi dette er jo fordi til Grund for Uenigheden tillige ligger den hele Lidenskab, der havde ventet, eller ønskede Enighed. Til Grund for Strid eller Fjendskab mellem Fremmede ligger Ligegyldighed – til Grund for den anden Strid ligger Venskab, Sammenhold.

[a] , hvad 👤Visby gjorde,

[b] Derfor kan man ikke komme i Strid med Fremmede om en Ubetydelighed; thi Ligegyldigheden tillader det ikke. Og derimod naar Venner eller Nære komme i Strid om en Ubetydelighed (hvilket kan skee just fordi det er Venner og Nære) saa er det ingen Ubetydelighed, thi det, at det er mellem dem, at nu maaskee hele Forholdet er tabt er ingen Ubetydelighed.