Kierkegaard, Søren Journalen NB21

X3A583 226 Omvendt Forhold mellem Lidenskabens Størrelse og Gjenstandens Ubetydelighed.

Det er ofte bemærket (og ogsaa ►idag af Pastor 👤Visby i Prædiken om den ubarmhjertige Medtjener, hvoraf han tog Anledning til at prædike om ⓘ FjendskabFjendskab] , først skrevet Venskab) at just ⓘ enen] , først skrevet hvad der ligger hinandens nærmest, lille Ubetydelighed meest ►hidser Lidenskab. Dette mener jeg lader sig forklare deraf, at der er et vanvittigt eller halvgalt Forhold mellem Lidenskab og Gjenstand; er der da engang kommet Li227denskab, saa hidses den jo ved det Vanvittige, at det er en reen Ubetydelighed, det dreier sig om.

Forsaavidt man ►anfører^[a] som et Exempel paa, at en Ubetydelighed sætter stærkest Lidenskab, at Partie eller Sekt-Stridighed, Religions-Stridigheder, ⓘ Borger-KrigeBorger-Krige] , først skrevet Nat altid ere heftigst – og det uagtet, ⓘ dede] , først skrevet disse Stridende ligge hinanden saa nær, at det jo maa være oftest en Ubetydelighed, der adskiller dem: da maa bemærkes, at her er Sagen en anden; thi dette er jo fordi til Grund for Uenigheden tillige ligger den hele Lidenskab, der havde ventet, eller ønskede Enighed. Til 228 Grund for Strid eller Fjendskab mellem Fremmede ligger Ligegyldighed ^[b] – til Grund for den anden Strid ligger Venskab, Sammenhold.