Kierkegaard, Søren Journalen NB21

Ægteskabet.


Dersom Ægteskabet virkelig var en Pligt – hvad nu Moralisterne præke – hvilken Vilkaarlighed, saa at forbyde Qvinden at frie til Manden, lige saa godt som Manden frier til Qvinden.

Ikke at opfylde en Pligt er jo en Skyld. Nu døer en Pige ugift – men siger hun til sit Forsvar: Ingen friede til mig.

Er det et Forsvar, hvis Ægteskabet virkelig var Pligt.

Hvilket Nonsens: som Oversætning: Pligt, som Undersætning: dog tillader Skik og Brug Qvinden ikke selv at frie. Hvor i al Verden kan Skik og Brug fritage fra at opfylde Pligt. Er det Pligt, saa maa jo Skik og Brug gjøres om.

O, men man har endnu fra fjerne Tider en Angest for det anstrengede Liv, som har Sigte paa den ugifte Stand. For nu ret at sikkre sig, gaaer man saavidt, at man endog gjør Ægteskabet til Pligt. Og saa i Distraction glemmer man, at hvis saa er, kan da hiint Æsthetiske eller Traditionelle om, at Qvinden ikke selv maa frie, ikke have Gyldighed.