Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB21

Martyren vil have at indtage en Position af et Par Point høiere end det Dygtigste det Bestaaende har; forsaavidt havde han det altsaa i sin Magt selv at blive Superlativet. Men dette gjør han ikke, han holder sig i ganske jævne Bestemmelser, han er saa godt som Ingenting, og skaffer saa i eetvæk Plads for ⓘ Idealet,Idealet,] , først skrevet Idealet. bringer dette i Erindring. Det generer; thi det Verdslighed vil er ⓘ atat] , først skrevet d ⓘ denden] , ændret fra det vil 109 have Idealet bort. Den vil derfor ogsaa ansee det som et Slags Forræderie af en Saadan, at han istedetfor selv at blive Superlativet og ⓘ saasaa] tilføjet lade Idealet fare, bestemmer sig selv at være saa godt som Ingenting, for ⓘ blotblot] , først skrevet <s> at vise hvor høit Idealet ligger. Det er, msklig talt, et Forræderie, at ⓘ DenDen] , < den der kan være No 1 – og hvis han overtog at være det, saa satte han Kronen paa Relativiteterne og paa at det »til en vis Grad« er det Høieste, hvad der behager ►Kjød og Blod ⓘ ––] , < <··>; ændret fra – at han bestemmer sig som No 0 blot for at skaffe Plads for Idealet, 110 hvorved han generer Relativiteterne, der ikke havde Noget mod at han for Alvor blev No 1 (thi saa blev Relativiteterne Alvor) men har meget 49 mod, at han, som de dog maa indrømme at staae over dem, at han bestemmer sig at være No 0.