Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

↩

X3A260Christendommens Umulighed for ⓘ Øieblikket ►hersteds.Øieblikket hersteds.] , < Øieblikket.

1

Selv om der ikke var Andet til Hinder – og Gud veed der er da tillige saa godt som alt Andet – dette alene var nok: ►der existerer 1000 ⓘ MenneskerMennesker] , ændret fra Geistlige, som alle indtil det Yderste ere interesserede i, at man ikke faaer at vide hvad Χstd. er.

Faaer man nemlig det at 4 vide, saa vil dermed ingenlunde ►Levebrødene gaae i Vadsken, det er ikke min Mening, men der vil ⓘ bliveblive] , først skrevet falde en Interpretation fornøden; og er man nu meget hidsig og ivrig, saa giver man sig maaskee ikke Tid til at høre, at der da kun er Tale om en Interpretation, og troer, at det gaaer ud paa Levebrødets Afskaffelse: og ►saa ⓘ erer] tilføjet Pokker løs.

Og at dette vil skee^a, er ikke usandsynligt. Den samme glødende Iver nemlig og brændende Begeistring med hvilken i en ældre Tid en troende Geistlighed holdt fast ved »Troen« og ⓘ paapaa] , først skrevet af dette Punkt ikke vilde 394 høre et Ord: den samme Iver og Begeistring er endnu til – priset være Geistligheden – kun har den her faaet en anden Retning ikke mod »Troen« men mod Levebrødet og Levebrødets Fastholden.

Den samme Geistlighed, der med en ubegribelig – ja ubegribelig for 5 Den, der ikke har Begreb om Geistligheden – en ubegribelig Ro har roligt seet og hørt paa, at i det 19de Aarh. Χstd. tabte den ene Position efter [den] anden, den samme Geistlighed, der med ⓘ samme ubegribeligesamme ubegribelige] , ændret fra en ubegribelig Ro har roligt seet paa, at Samfundet (►Χstheden, hvor vi Alle ere Χstne) ►sædeligt forraadnede frygteligere endnu end ►Oldtidens Forraadnelse, medens Geistligheden roligt levede af, at vi Alle vare Christne: den samme Geistlighed er i samme Secund ►slagfærdig under Vaaben, naar der røres ved Levebrødet. Ikke eet Ord, hedder det; vi holde med hele Orthodoxiens Lidenskab fast – ved Levebrødet; at vi naturligviis, naar Alt bliver som det er, ere villige til at prædike om det Herlige i ►at bortgive Alt for ganske at høre Χstus til, at ►man skal først søge Guds Rige o: s: v:^b ; men vi ere for Alvorlige til at ville taale Vittigheder og Narrestreger, at man om Mandagen skulde ville 6 gjøre Alvor af at tage Levebrødet fra os.

Se disse 1000 ⓘ MandMand] tilføjet – og naar man tager de Foresatte med, hvis Lidenskab^c endog vel er større i Forhold til at Levebrødet er større, ^dⓘ hvadhvad] , foran er slettet item der saadan staaer ►a la suite men dog^e er interesseret i Levebrødet, ►saa bliver der vel endogsaa 1100, ►et helligt Tal, der erindrer om de 1100 Martyrer – see ⓘ disse 1100disse 1100] , ændret fra 1000 Mand, der ere istand til at vove indtil at blive Martyrer for Levebrødet: de vil egl. gjøre Χstd. umulig.

2

Og dersom saa dette ikke var, hvis da En vilde sætte Χstd. ind i Virkelighed, saa vilde Dag-Pressen, der kæmper for Publikums Souverainitet baade over Gud og Χstus, sætte Alt i Bevægelse for at gjøre Χstd. umulig.