Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

NB20:7

#

Christendommens Umulighed for Øieblikket hersteds.


1

Selv om der ikke var Andet til Hinder – og Gud veed der er da tillige saa godt som alt Andet – dette alene var nok: der existerer 1000 Mennesker, som alle indtil det Yderste ere interesserede i, at man ikke faaer at vide hvad Χstd. er.

Faaer man nemlig det at vide, saa vil dermed ingenlunde Levebrødene gaae i Vadsken, det er ikke min Mening, men der vil blive en Interpretation fornøden; og er man nu meget hidsig og ivrig, saa giver man sig maaskee ikke Tid til at høre, at der da kun er Tale om en Interpretation, og troer, at det gaaer ud paa Levebrødets Afskaffelse: og saa er Pokker løs.

Og at dette vil skeea, er ikke usandsynligt. Den samme glødende Iver nemlig og brændende Begeistring med hvilken i en ældre Tid en troende Geistlighed holdt fast ved »Troen« og paa dette Punkt ikke vilde høre et Ord: den samme Iver og Begeistring er endnu til – priset være Geistligheden – kun har den her faaet en anden Retning ikke mod »Troen« men mod Levebrødet og Levebrødets Fastholden.

a , at hine 1000 end ikke ville give sig Tid til at høre, at det da blot er en Interpretation, der er Tale om

Den samme Geistlighed, der med en ubegribelig – ja ubegribelig for Den, der ikke har Begreb om Geistligheden – en ubegribelig Ro har roligt seet og hørt paa, at i det 19de Aarh. Χstd. tabte den ene Position efter [den] anden, den samme Geistlighed, der med samme ubegribelige Ro har roligt seet paa, at Samfundet (Χstheden, hvor vi Alle ere Χstne) sædeligt forraadnede frygteligere endnu end Oldtidens Forraadnelse, medens Geistligheden roligt levede af, at vi Alle vare Christne: den samme Geistlighed er i samme Secund slagfærdig under Vaaben, naar der røres ved Levebrødet. Ikke eet Ord, hedder det; vi holde med hele Orthodoxiens Lidenskab fast – ved Levebrødet; at vi naturligviis, naar Alt bliver som det er, ere villige til at prædike om det Herlige i at bortgive Alt for ganske at høre Χstus til, at man skal først søge Guds Rige o: s: v:b ; men vi ere for Alvorlige til at ville taale Vittigheder og Narrestreger, at man om Mandagen skulde ville gjøre Alvor af at tage Levebrødet fra os.

b det følger af sig selv, vi beraabe os med god Samvittighed paa vort hidtil førte Liv;

Se disse 1000 Mand – og naar man tager de Foresatte med, hvis Lidenskabc endog vel er større i Forhold til at Levebrødet er større, d hvad der saadan staaer a la suite men doge er interesseret i Levebrødet, saa bliver der vel endogsaa 1100, et helligt Tal, der erindrer om de 1100 Martyrer – see disse 1100, der ere istand til at vove indtil at blive Martyrer for Levebrødet: de vil egl. gjøre Χstd. umulig.

c og Troes Iver

d naar man fremdeles tager med

e i Mulighedens aspirerende Lidenskab


2


Og dersom saa dette ikke var, hvis da En vilde sætte Χstd. ind i Virkelighed, saa vilde Dag-Pressen, der kæmper for Publikums Souverainitet baade over Gud og Χstus, sætte Alt i Bevægelse for at gjøre Χstd. umulig.


#