Ogsaa saaledes har Anonymitet demoraliseret Tiden, at den har bidraget 102 til at gjøre Tiden charakteerløs ved at afskaffe Charakterer.
Enhver, der paa nogen Maade vil spille Reformatoren, vil, misfornøiet med et Bestaaende, paatale det, tale Sandhedens Sprog ►extra ordinem ɔ: udenfor de ►Medier, som Staten ►erkjender: han skal ogsaa ►kjendelig ud og bære hele Ansvaret. Han skal ikke være bange for Faren; thi just Faren danner ham, eller den er i ethvert Fald Examinationen, der skal afgjøre om han duer til Sligt eller ikke.
Men see her fandt man ved Hjælp af Anonymitet en Udvei.
Lad os antage der skeer i een ell. anden Retning en Misbrug, en Uret. 103 Der er baade Den og Den, der lider derunder. Vel. Men fordi En lider under en Uret, deraf følger endnu ikke at han er den Mand, der egl. har Kald til at paatale den.
Nu skulde Loven være ⓘ den, at har jeg ikke Kraft til for Alvor i Charakteer at træde op mod Uret, har jeg ikke Mod til saaledes at vidne for Sandhed: saa er min Opgave: at tie og lide. Ingen Utaalmodighed. Ogsaa Den, der tier og lider, fordi han erkjender sin Uduelighed til at være Reformator, ogsaa han er en ►sædelig Charakteer. Og først ved at der saaledes i længere Tid lides og ties, strammes Forholdene saaledes, at den sande Charakteer 104 kommer.
Men ved Hjælp af Anonymitet skjød man en Gjenvei. Enhver utaalmodig Cujon, der ikke turde bruge sit Navn – det kunde jo maaskee koste ham hans Embede, ell. dog Unaade eller ⓘ volde ham andet Tab – han blev nu, anonymt, et Sandheds-Vidne.
431Ja, det er unegteligt nemt nok. Saa hittede man ovenikjøbet paa, at Anonymitet var noget ►Fortjenstligt, det var ►»for ene at have med Sagen at gjøre« ►jo jeg takker det var for ene at have med Sagen at gjøre at saa stundom en Anonym angreb en Navngiven. Thi den Anonyme han var 105 bange for at bruge sit Navn, men ikke bange for at angribe den Anden med hans Navn. I Sandhed den Art Mod er et brillant Avancement for ussel Feighed.
Nu var Døren aabnet. ⓘ Al Utaalmodighed og Pirrelighed rendte nu for enhver Ubetydelighed af Lidelsernes Skole – og blev anonym Reformator. ►Stundom bleve endog Skoledrenge – anonymt – ⓘ Reformatorere af Skolevæsenet ell. dog af den enkelte navngivne Lærer. Og medens man har ►en Politie-Placat, der forbyder ⓘ Conditorere at skjenke for Drenge: saa har man intet Forbud, som forbyder Journalister nær 106 havde jeg sagt at skjenke for Skoledrenge, – man har intet Forbud mod ⓘ at Drenge blive Medarbeidere i ►Journalerne. Det kan jo ikke engang forhindres, da de kunde være anonyme.
Enhver, der kjender noget til Msk, veed, hvor meget det frister Middelmaadighed og Ubetydelighed og smaalig Lidenskab at spille Reformator, at tale Sandhedens djærve Sprog.
Og dette blev nu talt fra Morgen til Aften – af alle disse Cujoner, der ene for Sagens Skyld, fortiede Navnet. Paa Bladets ►Contoir forefaldt 107 ganske almindeligt den Scene: en Mand, der ligefrem vedgik at han af de og de Grunde ikke godt turde sætte sit Navn under – han blev saa anonym. Redakteuren og Forfatteren forstod hinanden; og ingen ⓘ af Parterne rødmede. Saa kom Artiklen – man skulde troe det var af en af Sandhedens Heroer.
Følgen heraf blev igjen, at det at ville være en virkelig Charakteer, der med sit Navn udsatte sig for ⓘ den virkelige Fare: blev en Latterlighed, uklogt, da man jo paa en langt beqvemmere Maade kunde udrette [det] Samme, og ovenikjøbet virke ene for Sagen.
O, I Uslinger, ja 108 vist kan man paa en beqvemmere Maade udrette det Samme, – [a] demoralisere hele Samfundet ved at tale Sandhedens ►gjæve Sprog – dersom dette ellers er det Samme, som naar en sædelig Charakteer ikke blot gavner ved det Enkelte han paataler, men uendeligt gavner ved at være Charakteer.
✂ [a] man kan
Hvad Verden fordum fik at seeb: en ►Springfyr, der springer frem og vil være Reformator og saa staaer der til Spot, det fik man nu ikke mere at see. Nei, nu vare Forholdene mere ⓘ begunstigende for Springfyrene: de holdt sig anonyme, og blev saaledes aldrig compromitterede.
✂ b og dette Syn har sin gavnlige Side
109Imidlertid tordnede disse Anonyme – og der maatte tages Hen432syn til dem; thi den offentlige Mening var her udtalt og anonymt »ene for at tjene Sagen.«