Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

NB20:59

#

Brylluppet i 📌Cana.


Christenheden har nu havt saa skrækkeligt travlt med dette Bryllup, og deraf beviist jeg veed ikke hvad.

For det Første lader der sig af den Omstændighed, at Christus var tilstede ved et Bryllup, Intet bevise betræffende Ægteskabet. Som Lærer var det hans Opgave at være tilstede hvorsomhelst, bestandigt søgende Leilighed til undervise. Thi han var jo ikke en Professor, der læser visse Timer ex cathedra fra Bladet. Altsaa deraf bevises Intet. Ellers kunde man ogsaa deraf, at Χstus oftere var tilstede ved Gjestebud og hos Pharisæere bevise, at Χstus var en Forsvarer af Gjestebud og Pharisæere.

Men han forvandlede Vand til Viin for at glæde Selskabet. Sandt. Dog seer man, at det var hans Moder, der maa tilskynde ham dertil og som dog først maa taale en Irrettesættelse, saa han altsaa ikke er meget tilbøielig dertil.

Skulde man da af denne Fortælling bestemme Noget angaaende Χstds Dom om Ægteskabet, saa maatte man sige: Ægteskabet forholder sig til Χstd som 👤Maria her til Miraklet; egl. vil Χstd. ikke indlade sig dermed stiller det indifferent, om man gifter sig ell. ikke. Men Qvinden beder for det – og saa giver Χstd. efter, og gaaer et Øieblik ind i Qvindens Forestilling om Ægteskabet.


#