X3A314 Det ved et Mirakel af Χstus at frelses fra eet eller andet Onde – og at ►afdøe.
Det at Χstus gjorde Mirakler, 81 helbredede Syge o: s: v: pleier man da at benytte for at vise, hvor ligefrem det er at forstaae, at Enhver ligefrem maatte ønske at være samtidig med ham for at søge Hjælp hos ham.
Lad os see Sagen noget nærmere. Spørgsmaalet bliver bestandig 424 til hvilken Art Existents vender den Hjulpne tilbage efterat være hjulpet.
Χsti Mening er aabenbar, at den saaledes Hjulpne nu skal slutte sig til ham, blive Efterfølger, forsage denne Verden, og hvorledes dette er at forstaae, vil han kunde see ved at ►agte paa Χstus, vil ogsaa let opdage, hvilken Følgen bliver af at slutte sig til ham.
Men ►naar saa er, saa vil det gjælde om de fleste msklige Onder, at saa er de lettere at 82 bære end denne for ►Kjød og Blod saa smertelige Operation virkelig at afdøe fra Verden.
Lad mig danne et Exempel. Der lever samtidigt med Χstus et Msk, hvem Lykken i alle Henseender forresten har tilsmilet – kun er ⓘ der een Qval under hvilken han ømmer sig; den ►forstyrrer ham dog egl. dette Liv, o, dette Liv, siger han, dette Liv som ellers var lykkeligt som sjeldent sjeldent noget Mskes. Dersom dette Kors kunde tages bort, hvorledes vilde han ⓘ da ikke glæde sig ved Livet, hvorledes ikke takke ⓘ Den, der hjalp ham.
Tænk nu han levede samtidig med Χstus. Jeg vil nu ikke dvæle ved, at det vel neppe vilde falde ⓘ et saadant Msk. ind at henvende sig til Χstus, at han vel forud vilde frygte for at Sagen kunde blive ham 83 for alvorlig. Dog lad os antage det.
Altsaa han henvender sig til ham. Lad os antage, at Χstus vil hjælpe ham – men føier Χstus til, saa maa Du blive min Discipel i Efterfølgelse. Hvad saa? Jeg tænker dette Msk. vil sige: dette er en egen Sag, jeg ønskede at blive dette Kors frit for ret at glæde mig ved Livet, og ⓘ Du er villig til at hjælpe mig mod at jeg saa fuldkommen afdøer fra denne Verden. Men naar saa er, saa staaer jeg mig bedre ved at blive som jeg er, at nyde Livet saa godt jeg kan trods denne min Plage, end at hjælpes saaledes; og paa den anden Side, skulde jeg virkelig afdøe fra Verden som Du forlanger, 84 saa er denne Plage da ikke saa farlig, at den mere ell. mindre ingen synderlig Forskjel gjør.
Tag en Halt. Ja Den der efter en stor Maalestok ønsker at nyde dette Liv (en ►👤Lord Byron fE) han kunde vel ønske at vorde helbredet – men ikke paa det Vilkaar, at han saa heelt og holden skulde afdøe fra Verden. Og paa den anden Side, skal man heelt og holdent afdøe fra Verden, saa skjønnes det ikke at gjøre stort fra eller til, om man er Halt ell. ikke.
Men atter her ►lefler man ⓘ med Χstus. Man gjør ham til en ►Under-Doctor, der ved et Mirakel hjælper En – man glemmer at 85 han er en Lærer.
Og selv om Χstus ikke forpligtede den saaledes Hjulpne til Efter425følgelse: ethvert bedre Msk. vilde dog føle sig forpligtet dertil – hvis han ved et Mirakel blev hjulpet af ham. Og saaledes bliver dog Sagen ⓘ den samme. Hvis det var En, der ønskede at nyde Livet, hvis Χstus hjalp ham, ikke sagde et Ord om Efterfølgelse: o, alene det at ►forskylde en saadan Utaknemlighed, det var jo dog nok til at forstyrre En Livets Nydelse, selv om man ikke kunde beslutte sig til at blive Efterfølger. ►Af de 10 Spedalske vendte kun een tilbage – men mon de 9 egl. have havt stor Glæde af deres Hel86bredelse, der bestandigt mindede dem om at have ►taget Χstus forfængeligt.
For at gjøre Mirakler forudsætter Χstus: Tro. Heri ligger egl. at Den, der vil hjælpes, maa være ifærd med at ville afdøe fra Verden. Saa hjælpes han, men forpligtes saa til i Efterfølgelse ganske at afdøe fra denne Verden.
Dette er Forholdet, saa taber Dette med Miraklet sit Forføreriske.