Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

X3A308 Fremskridt i mit Liv.

Hvor meget jeg end var ►paavirket af det Socratiske, hvor meget jeg end ved hele mit Væsens Indhold var disponeret for den Kategorie ►»den Enkelte«: ►den Gang jeg først anbragte den, i Forordet til 📖 to opbl. Taler 1843, havde den dog for mig ogsaa en reen personlig Betydning, Ideen var 69 mig ikke saaledes klar, at jeg uden denne personlige Betydning, den Gang strax havde anbragt den. ►Da jeg anden Gang, ɔ: potenseret, anbragte den, i Dedicationen til 📖 opbgl. Taler i forskjellig Aand, da forstod ⓘ jeg migjeg mig] , først skrevet jeg, at i, at det var reent ideelt jeg handlede.

►Da jeg hævede min Forlovelse, da var det en reen personlig Handling for Gud. Først senere fattede jeg dette Skridts Betydning for min Sags Idee.

►Dersom jeg nu lader være at blive ⓘ PræstPræst] , først skrevet Præst, da vil det dog maaskee være, fordi jeg fra første af forstaaer dette negative Skridts ideelle Betydning for min Sags Idee, saa det altsaa ikke begynder med, at jeg, at jeg væsentligen forstaaer mig selv i personligt at handle ►ⓘ saasaa] , ændret fra saa eller saa, og først bag efter seer, at jeg udtrykte min Sags Idee.

►Min Gud, min Gud ⓘ saaledessaaledes] tilføjet – nei 70 ikke forlader Du mig, men hjælper Du mig.