Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

66 X3A306 Armod.

Eet er ganske vilkaarligt at gjøre Armod til Fromhed, som var Armod Noget i og for sig. Det er i Grunden at forvandle Gud til en Slags ►Storpascha, der sidder i Ørkesløshed og til hvem saa den Fromme siger: see nu paa mig, skal Du see, at jeg kan leve af Vand og Brød.

Et Andet er, naar Armod forholder sig til Ideen, hvilken et Mskes Liv tjener. Sæt fE, at ►det er saa, at hvis Ideen skal tjenes ►tilgavns, da kan der kun blive en lille Tid tilovers til at tjene Udkommet, saa er det jo Pligt at vælge den knappe Tid og det knebne Udkomme, istedetfor at erhverve mere, men saa ogsaa at maatte slippe Ideen mere. Eller sæt, at Armoden forholder sig 67 til selve Ideen. Tag en theol. Candidat, der altsaa ►nærmest er anviist ►geistlig Embedsstilling som Veien til Udkommet, men han ►tager det i Betænkning for ikke at komme i Berøring ►med hele denne Verdslighed i Forgaarden, for ikke ogsaa ved sit Liv at udtrykke, at dette er sin Orden. See her er Armod baaren af Idee og bærende Idee. Og saaledes paa flere Maader.