Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

NB20:43

#

Om mig selv.


Ogsaa af den Grund er jeg angest for at tale til Nogen om hvad oeconomisk Bekymring jeg kan have; thi det behøver jeg da ikke at betvivle, at Enhver vil sige til mig: Du er da ikke gal at ville ødsle mere; betryg Dig først det Jordiske o: s: v:.

Just dette frygter jeg, at det Lavere i mig strax faaer et betænkeligt Medhold, som maaskee vil ødelægge mig.

Dersom der levede En, hvis Liv bar tydeligt Mærke af, at han var meget mere anstrenget end jeg, langt længere ud – ja ham kunde jeg uden Fare tale med derom. Men i denne Verdslighed, hvori nu det Religieuse er sjunket, hvor findes en Saadan.


#